104 / 199
drøftede problemerne med mig; min sidste formand var den senere
højesteretsdommer Chr. Riise, som jeg kom til at holde meget af.
Foruden den juridiske formand, der beskikkedes af ministeriet, be
stod hvert værgeråd af en præst, en læge, en kommunelærer eller
-lærerinde og et eller nogle få politisk valgte medlemmer. Der var i
almindelighed et fortrinligt samarbejde. Når præsten og en rød gas
værksarbejder i fællesskab fik en sag overdraget og sammen gik ud og
så på hjemmet, blev de næsten altid enige om, hvad de ville foreslå
rådet at gøre; var der meningsforskel, var den altid saglig begrundet
og ikke politisk forhåndsbestemt. For et menneske med mit tempera
ment var dette meget opmuntrende, og det underbyggede en tro på
samarbejdets muligheder.
Min dag var nu fuldt optaget; jeg havde snarest for meget at gøre og
kunne derfor ikke mere få tid til den nationaløkonomiske og juridiske
læsning, jeg havde drevet om eftermiddagen på Borchs kollegium. Jeg
følte mig derfor forpligtet til at renoncere på kollegiet, og jeg flyttede
hen i en lille stuelejlighed i Bredgade
6
, nedenunder min mormors
lejlighed. Jeg troede, at min livsbane var lagt fast på det område, som
man nu kalder det sociale, og jeg befandt mig egentlig vel derved. Dog
generede det mig, at udsigterne til forfremmelse i magistraten var så
ringe. N. P. Nielsen og jeg gav os en aften til at undersøge ved hjælp af
dødelighedstavler, hvor mange år vi måtte regne med at der ville
hengå, inden vi på normal måde kunne blive fuldmægtige; det viste
sig at være 20 år. Og dengang var oprettelse af nye stillinger noget
uhyre sjældent, og borgm. Jacobi var ikke just hidsig efter at kaste sig
ud i den slags; han var, som jeg før har nævnt, en sparsommelig
mand. Lidt ubehag voldte det mig oså, at jeg var kommet noget i
klemme med hensyn til Behrend. Hans stilling som min foresatte på
værgerådskontoret gjorde det vanskeligt for mig at sige nej, når han
på rådhuset bad om min kollegiale hjælpsomhed. Jeg tror nok, jeg
med rette kan sige, at han trak lovlig store veksler på mig, og der syn
tes at være vækst i det.
Overgang til hovedbogholderiet
Så skete det pludseligt og ganske uventet, at jeg blev rykket ud af den
sociale bane og flyttet over til hovedbogholderiet. Det kom ved et til
Vilhelm Jespersen
102