106 / 199
borgm. Jensen skulle lægge mig til last, at jeg ikke havde den fornødne
tilladelse til straks at tiltræde. Men det fik jeg nu let absolution for;
kaptajnen fik kompliment af borgm. Jensen, fordi han kom med en
mand, som man ikke så let ville give slip på der, hvor han var. Og så
blev min beskikkelse simpelt hen rettet tre måneder frem, til den 1/9
1906.
Det første større arbejde, jeg fik at gøre med i hovedbogholderiet, var
udarbejdelsen af kommunens budgetforslag for det kommende finans
år. Materialet hertil fik vi for størstedelen fra andre institutioner og
magistratsafdelinger; først når det alt sammen var samlet, kunne stre
gen trækkes og den sidste sammentælling foretages, og først derefter
kunne man gå i gang med det vigtigste budgetarbejde: at få begge
ender bukket sammen, så der blev balance mellem udgifter og ind
tægter. Og alt dette skulle være færdigt til bestemt tid, fordi der i de
gældende bestemmelser var fastsat en dato, inden hvilken det trykte
forslag skulle ligge på borgerrepræsentationens bord. Hvis der nu blot
var en enkelt del af materialet, der ikke kom, kunne vi ikke slutte af og
altså ikke blive færdige. Og det var der netop det år; vi havde ikke
fået det afsnit, der omfattede kommunens tilskud til en række for
eninger m .v .; det var fra magistratens
1
. afdeling, vi skulle have det,
og det var afdelingens sekretariatschef, kontorchef Lassen, der per
sonlig sad med sagen og ikke kunne blive færdig med den. Han var en
meget dygtig mand, men var født under Frederik VI og åndeligt hø
rende hjemme i enevældens tid; hensyn til borgerrepræsentationen og
dens rettigheder var ikke noget, der trykkede ham. Da jeg nu gik til
ham og foreholdt ham nødvendigheden af, at vi fik hans bidrag om
gående, fik jeg først et faderligt nej, det kunne ikke lade sig gøre; da
jeg alligevel insisterede, fik jeg - endnu i en venlig tone - et langt og
instruktivt foredrag om Talleyrands formaning til sine unge med
hjælpere: pas trop de zéle; men da heller ikke dette bed på mig, og jeg
stadig insisterede, hørte det patriarkalske op, og det blev den anden
side af enevælden, der kom til at vende ud. Jeg måtte gå med uforret
tet ærinde; det måtte nu blive en borgmestersag.
For borgm. Jensen forelå der imidlertid en anden og alvorligere sag.
Der var sket den store malør, at det havde vist sig, at der var en fejl på
ca.
Vz
million kroner i kommunens nylig offentliggjorte regnskab for
Vilhelm Jespersen
104