086559021

BETÆNKNING

AFGIVET AF

UDVALGETANGAAENDE ELEKTRIFICERING AF SLANGERUPRANEN

KØBENHAVN TRYKT HOS J. H. SCHULTZ A/S 1928

0°). ('5%'L WWH "

/X 1

W i l I

Gladsakse Sogns Udvalg for Udvidelse og Elektrificering af Slangerup- banen fremkom i sin Tid til Ministeriet for offentlige Arbejder med et An­ dragende om, at der maatte blive udfærdiget Eneretsbevilling paa Anlæg og Drift af en Udvidelse af Slangerupbanen i Forbindelse med en delvis Elektrificering af denne. Den Plan, der fulgte med Andragendet, omfattede Anlæg af en Sidebane fra Emdrup Station paa Slangerupbanen til Søborg- liøj samt Indretning af elektrisk Drift for Persontogene paa Sidebanen og paa Slangerupbanen mellem København L. Station og Hareskov og i For­ bindelse hermed Ekspropriation af Areal til et Dobbeltspor paa sidstnævnte Strækning. Alternativt foresloges det straks at anlægge Dobbeltspor paa Strækningen København L.—Emdrup. Under Behandlingen af Sagen blev Planen imidlertid ændret paa for­ skellige Punkter bl. a. derved, at den paatænkte Sidelinie til Søborghøj blev opgivet, idet der var fremsat Forslag om Udvidelse af Københavns Sporvejsnet ved Anlæg af en Sporvejslinie fra Bispebjerg til Søborg, og at Strækningen fra Banens Station i København (Lygten) til Hareskov Station forudsattes forsynet med Dobbeltspor samtidig med Elektrificeringen. Den sidstnævnte Ændring skyldtes den Omstændighed, at det ansaas for særdeles ønskeligt, at Togene paa Banen kunde føres ind til et centralt Sted i København, saaledes at man undgik Omstigning ved Lygten, og at Københavns Magistrat, der stillede sig velvilligt overfor Planen, maatte anse Tilvejebringelse af Dobbeltspor som en nødvendig Betingelse for en Tilslutning til Københavns Sporvejsnet af Hensyn til Toghyppigheden paa Dage med stor Trafik. Efterat Sagen havde været Genstand for Brevveksling mellem de i Løsningen interesserede Parter, blev den den 31. Januar 1920 behandlet paa et Møde, i hvilket Ministeren for offentlige Arbejder førte Forsædet, og hvori iøvrigt deltog Repræsentanter for Andragerne og for de øvrige i Sagen interesserede Parter. Paa dette Møde var der Enighed om, at Udførelsen og Elektrificeringen af Banen af flere Grunde først vilde kunne iværksættes en Aarrække senere, men det ansaas for ønskeligt at faa udarbejdet et mere detailleret Projekt for Anlægget end det hidtil foreliggende og i det hele at faa Anlæggets Iværk­ sættelse nærmere forberedt ved en Gennemarbejdelse af Sagen under gen

4 sidigt Samarbejde. Endvidere blev fra visse Sider fremhævet som ønskeligt, om Erhvervelsen af de fornødne Arealer til Anlæg af det andet Spor paa Strækningen Lygten—Hareskov kunde ske forlods under Hensyn til, at Egnen omkring denne Banestrækning var Genstand for en stedse tiltagende Bebyggelse, som kunde medføre en væsentlig Forøgelse af Udgiften til Arealerhvervelsen. Man vedtog derfor, at et Udvalg bestaaende af Repræsentanter for de interesserede Parter skulde arbejde videre med Sagen. Paa Grundlag af de derefter foretagne Valg fik Udvalget følgende Sammensætning: Fuldmægtig i Ministeriet for offentlige Arbejder, nu Afdelingschef ved Statsbanerne B. Øllgaard, Formand, Direktør ved Tilsynet med Privatbanerne H. Helweg, valgte af Ministeren for offentlige Arbejder, Borgmester, senere Overpræsident J. Jensen, Sporvejsdirektør Nørregaard, valgte af Københavns Magistrat, Direktør Nielsen-Kolding , valgt af Gladsakse Sogneraad, Folketingsmand Lillelund, valgt af Grundejere i Gladsakse Kommune, samt Overretssagfører Amdrup og Driftsbestyrer Boserup, valgte af Bestyrelsen for Slangerupbanen. Endvidere har Ingeniør Viggo Petersen i sin Egenskab af Kommune­ ingeniør i Gladsakse Kommune deltaget i Arbejdet i Udvalget. Under Udvalgets Arbejde er der sket flere Forandringer i dets Sammen­ sætning: Da Folketingsmand Lillelund var afgaaet ved Døden, indtraadte Di­ rektør H. Helms som Repræsentant for Grundejerne i Gladsakse Kom­ mune, men er senere atter udtraadt. Proprietær, Landbrugskandidat Hansen, Bagsværd, er derefter indtraadt som Repræsentant for disse Grundejere. Efter at Borgmester J. Jensen var blevet udnævnt til Overpræsident i København, er Borgmester A. Andersen indtraadt. Efter Sporvejsdirektør Nørregaards Død er Sporvejsdirektør Juel- Hansen valgt til Medlem af Udvalget, og efter at Direktør H. Helweg var fratraadt sit Embede, er hans Efterfølger i Embedet, Direktør ved Til­ synet med Privatbanerne C. V. Jensen indtraadt. Ved de nedenfor nærmere omhandlede Overvejelser angaaende Areal­ erhvervelserne har Repræsentanter for Gentofte Kommune deltaget i Mø­ derne, og desuden havde forskellige af de øvrige interesserede Parter sendt flere Repræsentanter til disse Møder. Som nærmere udviklet nedenfor er Planen under Udvalgets Arbejde med denne undergaaet den Forandring, at Elektrificeringen af Banen nu forudsættes udstrakt til Banens Endepunkt, Slangerup, i Stedet for som

oprindelig paatænkt kun at gennemføres paa Strækningen Lygten— Hareskov. Under den sidste Del af Udvalgets Arbejde bar da i dette som Re­ præsentanter for Kommunerne omkring Banestrækningen Hareskov—Bag­ sværd deltaget: Sogneraadsformand, Seminarielærer Hauch, Johnstrup, Sogneraadsformand, Gaarde] er K. Larsen, Solvang, Farum, og Sogneraadsformand P. D. Jensen, Lynge, som Repræsentanter for henholdsvis Værløse Kommune, Farum Kommune og Lynge—Uggeløse og IJjørlunde Kommuner samt Slangerup By. Sekretærforretningerne er varetagne af Sekretær i Ministeriet for offent­ lige Arbejder L. H. Scheel. Som nævnt foran blev der ved Mødet i Ministeriet rejst Spørgsmaal om at søge Erhvervelsen af de fornødne Arealer gennemført snarest muligt. For at orientere sig med Hensyn til Bebyggelsesforholdene langs Banen foretog Udvalget umiddelbart efter dets Nedsættelse en Besigtigelse af Banestrækningen Lygten—Hareskov. Udvalget skønnede dog ikke, at Bebyggelsen langs Banen da var saa fremskredet, at der kunde være An­ ledning til paa daværende Tidspunkt at søge Arealerhvervelsen gennemført forlods. Efter de Ministeriet forelagte Projekter, der nu efter at Søborg-Linien var opgivet, kun angik Indførelse af elektrisk Drift paa Strækningen Kø­ benhavn—Hareskov, vilde Gennemførelsen af ændret Driftsmaade alene kunne foranledige Trang til yderligere Arealer paa nævnte Strækning. Ved Gennemarbejdelsen af Projektet nærmede man sig imidlertid mere og mere til den Opfattelse, at den mest hensigtsmæssige Ordning kunde vise sig at bestaa i straks at indføre elektrisk Drift i hele Banens Længde. Heraf fulgte dog ikke som nødvendig Følge, at man saa ogsaa maatte fremsætte Forslag om Erhvervelse af Arealer paa Strækningen mellem Stralsund og Slangerup, idet Trafikken paa denne Banens ydre Strækning forudsættes at ville kunne bestrides paa Enkeltspor i en Tid ud i Fremtiden, og Be- byggelsen langs denne Banestrækning derhos var langt mindre fremskreden end langs Banens fornævnte indre Strækning. Senere under Udvalgets Arbejde blev der imidlertid forelagt det Op­ lysninger, hvorefter Bebyggelsen langs Banestrækningen Lygten—Stralsund var tiltaget ret stærkt og i en saadan Grad, at en Udskydelse af Areal- erhvervelsen aabnede Fare for en betydelig Forøgelse af Udgifterne dertil derved, at de Grunde, som vilde udkræves til Anlægget, kunde blive be­ byggede. Udvalget tog da Spørgsmaalet om Arealerhvervelsen op til fornyet Overvejelse, og efter forskellige Forhandlinger, hvori ogsaa Repræsentanter for Gentofte Kommune deltog, lykkedes det at tilvejebringe den som Bilag 1 til nærværende Betænkning optrykte Overenskomst mellem Bestyrelsen for Aktieselskabet København—Slangerup Jernbane paa den ene Side og

6 Københavns, Gentofte og Gladsakse Kommunebestyrelser paa den anden Side angaaende Ordningen af det ved Samarbejdet om Arealerhvervelsen mellem Parterne opstaaede Fællesskab, særlig om Tilvejebringelsen af de til Bestridelse af Udgifterne ved Arealerhvervelsen fornødne Midler. Efter at Ministeriet for offentlige Arbejder paa Grundlag af et af Banens Bestyrelse derom fremsat Andragende havde foranlediget den fornødne Lovhjemmel tilvejebragt, er Ekspropriation af de fornødne Arealer til et andet Spor Lygten—Stralsund m. v. foretaget, og samtidig er i Henhold til Bestemmelsen i Overenskomstens § 1, 3. Stk. for vedkommende Kom­ muners Regning eksproprieret de fornødne Arealer til at bringe de nævnte Banestrækning skærende offentlige Veje ud af Niveau. Udvalgets nedenstaaende Forslag til Elektrificering af Banen antages herefter at kunne gennemføres, uden at Ekspropriation af yderligere Arealer skulde blive nødvendig. Ved Mødet i Ministeriet blev fremhævet Ønskeligheden af, at Ud­ gifterne ved Tilvejebringelsen af det fornødne Projekt blev holdt saa lavt som mulige, og den Tanke blev fremsat, at Udarbejdelsen kunde finde Sted ikke ved engageret Medhjælp, men af det kommende Udvalg selv derved, at de sagkyndige, som stod til Parternes Raadighed, sammentraadte i et teknisk Udvalg. Dette Udvalg kom derefter til at bestaa af Sporvejsdirek­ tør Nørregaard — senere Sporvejsdirektør Juel-Hansen —, Driftsbestyrer Boserup og Kommuneingeniør Viggo Petersen under Forsæde af Udvalgets Formand. Direktør Helweg og senere Direktør Jensen har paa forskellig Maade bistaaet det tekniske Udvalg og dets nedenstaaende Indstilling er tiltraadt af Direktør Jensen. Imidlertid maatte de med Udarbejdelsen af et detailleret Projekt for Anlægget med tilhørende Overslag og af en Rentabilitetsberegning forbundne Arbejder forudsættes at ville blive saa store, at de ikke vilde kunne ud­ føres af de nævnte Udvalgsmedlemmer med rimelig Bistand af det til disses Raadighed staaende Personale uden yderligere Hjælp, og i Henhold til velvilligt Tilbud fra Sporvejsdirektør Nørregaard har Københavns Sporveje derefter bistaaet Udvalget paa forskellige Maader ved dets Arbejde. De hermed forbundne Udgifter indgik Ministeriet paa at stille til Raadighed for Udvalget, saaledes at Udgifterne, naar Anlægget en Gang maatte komme til Udførelse, belastes dette og refunderes Staten. Den Omstændighed, at der, da Eneretsbevillingen paa Anlæg og Drift af Slangerupbanen udfærdigedes, var truffet Bestemmelse om omfattende ..Ændringer af Københavns Banegaardsforhold, der dog for en stor Dels Vedkommende først vilde komme til Udførelse långt senere, medførte, at Banen ikke da kunde føres ind til noget af de for den paatænkte Udgangs­ punkter i København, nemlig ved Kapelvejen (Pladsen véd Helligkors

kirken) eller eventuelt ved Jagtvejen paa Vestsiden af Klampenborgbanen, hvorfor Endestationen maatte gives den nuværende Beliggenhed ved Lygten. I Eneretsbevillingen er derfor taget Forbehold om senere Ændring af Banens Retningslinie i København indenfor Lersøen. Den Omstændighed, at den nuværende Beliggenhed af Endestationen i København, der saaledes maa betegnes som foreløbig, ikke under de da­ værende Forhold aabnede tilfredsstillende Forbindelse mellem de forskellige Kvarterer i København og Banens Opland, havde medført, at en Forbedring af dette Forhold paa forskellig Maade havde været Genstand for Over­ vejelse, bl. a. ogsaa derved, at der var fremsat forskellige Forslag, som dog ikke havde kunnet gennemføres, sigtende til at bringe Banens Vogne ind til et centralt beliggende Punkt i København, eller dog til et saadant Punkt, som frembød en bedre Forbindelse med Byens Sporvejsnet. I den Brevveksling, som laa forud for Udvalgets Nedsættelse, var Spørgs- , maalet om Gennemførelse af Banens Vogne til et centralt Punkt i Køben­ havn da ogsaa berørt og løseligt overvejet, og som angivet foran var den Ændring af Projektet til Elektrificeringen, der bestod i, at Banestræk­ ningen Lygten—Hareskov foresloges gjort dobbeltsporet, begrundet i, at dette af Københavns Magistrat ansaas som en nødvendig Betingelse for, at Banens Vogne ad Sporvejenes Spor kunde føres ind til et centralt Sted i Nærheden af Raadhuspladsen. Ihvorvel de Anlæg, som maatte udkræves i København indenfor Sta­ tionen ved Lygten til en saadan Indførelse af Banens Vogne ikke forud­ sættes at skulle udgøre et Led i Elektrificeringsplanerne, men at skulle ud­ føres af Københavns Kommune som en Del af dens Sporvejsnet, maatte Planerne for Anlæggene i København dog være saavidt gennemarbejdede, at Anlæggenes gensidige Overensstemmelse og dermed Muligheden for Vog­ nenes Indførelse kunde være sikret. Efter en af Københavns Kommunalbestyrelse i Forbindelse med Over­ vejelserne angaaende fremtidige Anlæg af Bybaner eller Hurtigsporveje vedtagen Plan forudsættes denne Forbindelse fra Lygten ført over Nørre- brogade paa en Viadukt Nord for Statsbanernes Viadukt for den ydre Gods­ bane videre langs denne Bane paa dens nordvestlige Side indtil Glentevej, hvor Sporene føres under Godsbanen, til Aaboulevarden ad denne og videre til et Sted i Nærheden af Raadhuspladsen. Der er af Kommunen truffet Forberedelser til Sikring af Gennemførelse af denne Sporforbindelse, bl. a. ved Erhvervelse af dertil fornødne Arealer; men Anlægget vil tidligst kunne komme til Udførelse, naar Statsbanernes nye Godsstation ved Nørrebro tages i Brug, og den nuværende Statsbanestation dersteds nedlægges, hvilket antages at ville ske omkring Aar 1930, idet en Del af Arealet optages af Forbindelsessporet mellem nuværende Nørrebro Station og Slangerupbanen.

8

Betænkning fra det tekniske Udvalg.

Da en ElektrifiJcation af Slangerwpbanen og dennes Indførelse til Raad- lmspladsen vil kunne iværksættes paa mange Maader, har man, for at komme til Klarhed over hvilken Vej man skulde gaa for at naa til en Løsning, der frembød Mulighed for et forsvarligt økonomisk Resultat, udarbejdet flere Projekter, og blandt disse eet gaaende ud paa Anvendelse af Materiel af samme Type som de københavnske elektriske Sporvogne. Med saadant Materiel kan Togstørrelsen og dermed det enkelte Togs Befordringsevne ikke gøres saa stor som ved Damptog eller ved Anvendelse af elektriske Lokomotiver eller elektriske Motorvogne af Jernbanevognstype, og Trafik­ ken maatte derfor afvikles ved en saa stærk Forøgelse af Toggangen, at det tilstedeværende Enkeltspor paa Banestrækningens indre Del maatte suppleres med et andet Spor. . Linieføringen for den københavnske Del, d. v. s. Strækningen Lygten— Raadhuspladsen, er i Princippet vedtaget af Borgerrepræsentationen den 21. Februar 1924 i Henhold til ,en den 28. December 1923 afgiven Betænkning af det under 1. Juni 1922 nedsatte Fællesudvalg til Overvejelse af For­ bedring af Færdselsforbindelserne mellem Sjælland og Amager samt Spørgs- maal om nye Sporvejslinier m. v. Som det fremgaar af Betænkningen følger Sporene fra Nørrebrogade den gamle Ladegaardsaa indtil Aaboule- varden og er herfra ad denne, Gyldenløvesgade og Vestre Boulevard ført til Raadhuspladsen. Langs Ladegaardsaaen vil Sporene komme til at ligge i et eget 10 m bredt Sporareal; for Aaboulevarden er ikke vedtaget noget endeligt Profil, men man gaar ud fra, at Sporene ogsaa her kommer til at ligge adskilt fra den egentlige Kørebane. Lygten Station er tænkt udformet saaledes, a t der kan ske Omstig­ ning til Statsbanernes Station ved Nørrebrogade; der har herom været ført en Række Forhandlinger med Statsbanerne, og man er foreløbig blevet enige om Stationsordningen. Paa Strækningen mellem Nørrebrogade og Jagtvejen vil kunne etableres ' Hurtigkørsel, idet Stoppestedsafstandene bliver 5 å 600 m; faste Stoppe­ steder vil blive lagt ved Hillerødgade og Borups Allé. Endestationen er forudsat indbygget i Vestre Boulevards Midtparti foran Jernbanegade.

9 I nedenstaaende Skema er angivet omtrentlige Anlægsudgifter for Elektrifikation af Slangerupbanen og dens Indføring til Raadhuspladsen med Anvendelse af Sporvognsmateriel og deraf følgende Dobbeltsporanlæg. Omtrentlige Anlægsudgifter,

1) Elektrifikation med Dobbeltspor Nørrebro—Stralsund og Dampdrift Bagsværd—Slangerup...................... 2) Elektrifikation af hele Strækningen med Dobbeltspor Nørrebro—Stral­ sund, Enkeltspor Stralsund—Slan­ gerup, ren elektrisk Drift paa hele Banen................................................. 3) Indførelse til Raadhuspladsen med Omdannelse af Lygten Station (500 000 Kr.) og Viadukt over Nørrebrogade (500 000 K r .) ..........

ca. 3,5 Mili. Kr.

ca. 4,5 Miil. Kr.

1,8

1,8

- — ca. 5,3 Mili. Kr. ca. 6,3 Mili. Kr. — — - —

I nævnte 1,8 Mili. Kr. er medregnet 160 000 Kr. til Rørlægning af Lade- gaardsaaen paa Strækningen fra Hornbækgade til Biilowsvej. Derimod er ikke medregnet et Beløb paa 650 000 Kr., der vil medgaa til Omprofilering af Aaboulevarden paa Strækningen fra Biilowsvej—Ewalds- gade (samt til Sporudveksling paa Strækningen Parcelbroen—Ewaldsgade, idet man gaar ud fra, at der samtidig med den i 1930 å 31 forestaaende Udveksling af Sporene i Aaboulevard paa Strækningen fra Parcelbroen til Ewaldsgade vil blive foretaget en Omprofilering af hele Aaboulevarden, hvorved Sporene flyttes ind i Gademidten, saaledes at disse Arbejder ikke bør belastes Slangerupbanens Indføring til Raadhuspladsen. Med disse betydelige Anlægsudgifter, hvortil vil svare Driftsudgifter og Udgifter til Forrentning og Amortisation paa over 1,7 Miil. Kr. aarlig, vil under de nuværende Bebyggelsesforhold i Slangerupbanens Opland ikke kunne paaregnes blot tilnærmelsesvis Balance. Udvalget har derfor ment at burde undersøge, hvorledes Forholdene vil stille sig, hvis man til en Begyndelse foretager Elektrifikationen af den nuværende Slangerupbane paa Enkeltspor. Paa Grund af Enkeltsporets ringere Kapacitet kan man ikke opnaa den i ovenomtalte Projekt forudsatte Toggang, der beløb sig til ca. 64 Tog daglig i hver Retning, men da hverken Klampenborgbanen eller nogen anden Oplandsbane tilnærmelsesvis har eller har haft en saadan Toggang, kan denne heller ikke anses som nød­ vendig Forudsætning for Tilfredsstillelse af nuværende Behov eller Fremme af Bebyggelsen. Paa Enkeltspor vil man efter den af Slangerupbanen til Grundlag for Projektet udarbejdede Køreplan ved passende Afstande mellem Krydsningsstationerne naa op paa 22 Persontog paa Hverdage i hver Retning daglig, og med et saadant Togantal paa Strækningen Lygten—Bagsværd vil man i Virkeligheden kunne tilfredsstille alle rimelige Krav. Paa Søn-

10 og Helligdage, hvor der ingen Godstog løber, vil Togantallet kunne forøges noget. Et saadant Togantal vil hindre Anvendelsen af Sporvognsmateriellet, hvis Maksimalhastighed ikke overskrider 40—45 km/T., og hvis Plads­ forhold bliver utilstrækkelige. I Stedet maa anvendes Materiel, der i Kon­ struktion mere nærmer sig til Jernbanemateriel, men herved bliver man i Stand til at sætte Kørehastigheden op til det nu for uindhegnede Baner tilladte Maksimum af 70 km/T. Af Slangerupbanen er fra 5 forskellige uden- og indenlandske Firmaer indhentet Tilbud til Elektrifikation af den enkeltsporede Slangerupbane fra Lygten til Slangerup, og paa Basis af disse Tilbud har det „tekniske Udvalg udarbejdet det nedenfor, beskrevne Elektrifikationsprojekt. Strømsystem. Ud fra den Forudsætning, at Banen før eller senere skal føres fra Lygten ind til Raadhuspladsen (hvorom nærmere nedenfor) og paa Indførings­ strækningen forsynes med Strøm fra Sporvejenes Køretraade, maa man elektrificere med Jævnstrøm og ikke med Vekselstrøm. Som Driftsspænding bør vælges 1 500 Volt, idet denne Spænding frembyder Mulighed for et passende Forhold mellem Kørehastighederne paa Banestrækningen og paa Indføringsstrækningen, som delvis er sammenfaldende med Sporvejsstræk­ ninger med ca. 600 Volts Driftsspænding. Omformerstationer. Der er forudsat Anvendelse af 1 500 Volts Spænding og regnet med 2 Omformerstationer, som bedst synes at kunne placeres henholdsvis i Bud- dinge og Farum. Til førstnævnte Station kan de fornødne Højspændingsledninger med forholdsvis ringe Bekostning føres fra N. E. S. A .’s 10 000 Volts Net. Højspændingsledningerne til den anden Omformerstation kan formentlig bedst anbringes paa de Master, der skal bære Køreledningerne. Stationerne bør udstyres med Ensrettere, der navnlig til Bane- og Spor­ vejsdrift har en væsentlig højere Nyttevirkning end roterende Omformere. Det forudsættes desuden, at Stationerne indrettes med automatisk Betjening, idet den forholdsvis ringe Forøgelse af Anlægskapitalen, som dette betinger, medfører en væsentlig Besparelse i Driften. Ledningsanlæg. Da Omformerstationerne kan placeres i Baneliniens umiddelbare Nær­ hed, vil der ikke blive Brug for nævneværdig Anlæg af Fødeledninger. Køretraadene bør ophænges efter Kædeliniesystemet med automatisk Efterspænding. Det over Køretraadene anbragte Bæretov udføres af Kobber eller Bronce.

11 Masterne er forudsat at være Jernmaster, anbragt saaledes, at de kom­ mer til at staa midt imellem det nuværende og et eventuelt fremtidigt 2. Spor, og placeret med en indbyrdes Afstand af ca. 60 m. Vognmateriel. Der er tænkt anskaffet 5 Motorvogne, et elektrisk Lokomotiv samt et mindre Rangerlokomotiv med Benzinmotor. Der er næppe Tvivl om, at de af de forskellige uden- og indenlandske Firmaer foreslaaede Vogntyper »4-akslede Motorvogne med 2 Trucks« og med Vognkassedimensioner 3 m Bredde og 15 å 16 m Længde vil vise sig velegnede til Brugen. Udvalget maa anbefale, at Vognene forsynes med Midtergang og Tvær­ sæder, at de faar 4 Motorer, elektrisk Opvarmning og Trykluftbremse - anordning. Vognene er tænkt forsynet med Jernbanebuffer, saaledes at man i Togene er i Stand til at indkoble Slangerupbanens forbaandenværende Materiel og Statsbanegodsvogne. Københavns Sporveje maa desuden gøre opmærksom paa, at for at Vognene skal kunne inføres til Raadhuspladsen, maa der ved Vognkonstruk-, tionen tages saadanne Hensyn, at Indføringen kan ske uden større Vanske­ ligheder. Hertil kræves: 1) at Vognene forsynes med en lav Midterkupé med en Gulvhøjde af ca. 850 mm over Skinnetop, 2) at de bygges efter multiple-unit Systemet, da der ikke paa Raadhus­ pladsen vil kunne skaffes Plads til en Sløjfe med den fornødne Kurve­ radius, samt 3) at de senere kan forsynes med Centralbuffer, da det ellers vil være umuligt at føre dem gennem de relativt skarpe Kurver, som maa anvendes paa Strækningen mellem Lygten og Raadhuspladsen. Som Påahængsvogne er det Tanken at benytte Banens nuværende Materiel, der forsynes med elektrisk Lysinstallation og Trykluftbremse; i 12 af de forhaandenværende Personvogne installeres desuden elektriske Varmeovne. S'poranlæg. De indhentede Tilbud er baseret paa, at det forhaandenværende Spor­ anlæg, hvis Skinnevægt paa Strækningen fra København—Buddinge er 33,4 kg og fra Buddinge—Slangerup 22,5 kg Skinner, bevares og kun forsynes med de fornødne elektriske Forbindelser. Københavns Sporveje kan ikke tiltræde dette, for saa vidt angaar det 22,5 kg Spor og maa anse det for nødvendigt, at i alle Tilfælde Strækningen Buddinge—Farum udveksles og forsynes med 33,4 kg Skinner, idet Erfa­ ringerne i Udlandet — se bl. a. Direktør Burgersdijk’s Beretning ved den Internationale Sporvejs- og Lokalbanekongres Budapest 1925 — synes at

12 gaa ud paa, at Paavirkningen paa Skinner og Hjulbandager bliver meget kraftigere ved elektrisk Drift end ved Lokomotivdrift som Følge af, at en større Del af Motorvognsvægten hviler ufjedret paa Akslerne, hvorhos man ogsaa maa tage i Betragtning, at der ved elektrisk Drift regnes med en tættere Drift og en Forøgelse af Maksimalhastigheden fra 45 til 70 km pr. Time. Udgiften til Sporudvekslingen anslaas til 175 000 Kr., men er ikke med­ taget i det følgende Anlægsoverslag. Den eventuelle Udgift hertil forud­ sættes afholdt af Banens forhaandenværende Reservefond, der i øvrigt ikke tænkes angrebet ved Elektricifikationen. Stationer og Holdepladser . Nye Holdepladser er paatænkt ved Dyssegaardsvej, Gammelmosevej, Grusgraven, Stralsund, Svenskebakken og Braaderne; Refugeareal hertil er ved Dyssegaardsvej, Gammelmosevej og Stralsund erhvervet samtidig med den foretagne Ekspropriation til Dobbeltspor. Holdepladsen ved Dyssegaardsvej oprettes dog ikke foreløbig, idet Ind­ tægten herfra indtil videre næppe vil blive saa stor, at det vil kunne betale sig at opgive den Fordel, det vil være for Billetteringen, at alle Togene kører de første eller sidste 5 Minutter uden Standsning. Billetsalget tænkes i øvrigt saavidt muligt henlagt til Togene eller foregaaende ved Hjælp af Automater. Toggangen. Efter den af Slangerupbanens Driftsbestyrer opstillede foreløbige Køre­ plan paatænkes der ved Elektrificeringen følgende Toggang: Hverdage Sommer Søn- og Helligdage St. Lygten—Bagsværd......... . . . 22 Tog 33 Tog Bagsværd—Hareskov.......... . . . . 18 — 33 — Hareskov—Farum............... . . . . 16 — 20 — Farum—Slangerup............... . . . . 7 — 8 — eller normalt 1 000 Persontogskm daglig mod 400 Persontogskm ved nuvæ­ rende Drift. Inden en eventuelt Elektrificering forudsættes, at de ved Niveauskærin­ gen paa Strækningen mellem Lygten og Stralsund med Udsigtsservitutter baandlagte Arealer er ryddede og planerede samt at de Vej- og Gangsti­ anlæg, der betinger Nedlægningen af Overkørslerne for Rønne Allé, Silene Allé, Christoffers Allé og Hostrupsvej er bragt til Udførelse, alt i Overens­ stemmelse med de af Besigtigelses- og Ekspropriationskommissionen trufne •Bestemmelser. Ved Dyssegaardsvej, Vangedevej, Buddingevej og Gammelmosevej er henholdsvis af Gentofte og Gladsakse Kommune eksproprieret Areal til Etablering af Viaduktanlæg, saaledes at man her til sin Tid ved en eventuel

13 Drift paa Dobbeltspor kan komme bort fra de nuværende Niveaukryds­ ninger. For saa vidt angaar Banestrækningen uden for Stralsund gaar man ud fra, at de interesserede Kommuner vil være villige til at tilvejebringe Over­ sigtsservitutter, Arealer til Sneværn, til Holdepladser og Adgang dertil, i hvilken Forbindelse Opmærksomheden henledes paa, at Kommunerne inden for Stralsund har bragt langt større Ofre ved den stedfundne Ekspropriation.

Rentabilitetsberegning . Paa Basis af de indhentede Tilbud er opstillet følgende Anlægsoverslag.

Anskaffelse af rullende Materiel med Reservedele.................. 600 000 Kr. 2 Omformerstationer med Reservedele og Bygninger............ 230 000 — Ledningsanlæg inkl. Højspændingsledning Buddinge—Farum og Reservedele........................................ .............................. 435 000 — Udvidelse af Remiser og Anskaffelser til Værkstedet............ 40 000 — Det forhaandenværende Vognmateriels (26 Personvogne) Ud­ rustning med Trykluftbremse samt elektrisk Lys og Varme (Varme i 12 Vogne).................................................................. 45 000 — Administration, Byggerenter og uforudsete Udgifter............. 135 000 — Summa... 1 485 000 Kr. Ved Overslaget er ikke regnet med fortrinsvis Anvendelse af dansk Arbejde. Krav i denne Retning formenes at ville fordyre Anlægget bl. a. af den Grund, at det om flere Anskaffelser og Anlæg gælder, at ingen danske Firmaer sidder inde med tilstrækkelige Erfaringer. Regner man med, at det nuværende Passagerantal (for Driftsaaret 1926—27 ca. 613 000) ved den med ca. 150 pCt. forøgede Toggang, hurtigere Kørsel og billigere Takster vil stige med ca. 70 pCt. til ca. 1 058 000 (se vedlagte Bilag 3), hvad der ikke synes urimeligt under Hensyn til den sted­ fundne Befolkningstilvækst og til, at Passagerantallet omkring 1920 har været oppe paa ca. 946 000, kan man under Forudsætning af, at den ødelæg­ gende Konkurrence fra Automobilruten Bagsværd—Søborg bortfalder (jfr. § 3 i Lov Nr. 144/1927 om Omnibus- og Fragtmandskørsel med Motorkøre­ tøjer), forvente følgende Driftsindtægter . Personbefordringen............................................................................ 550 000 Kr. Rejsegods og Frimærkepakker........................................................ 12 000 — Gods- og Kreaturbefordringen........................................................ 250 000 — Postbefordringen.................................................... . .......................... 11800 — Forskellige Indtægter........................................................................ 25000 — Ia lt ... 848 800 Kr. Der er ikke regnet med, at Automobilruten fra Bagsværd til Lyngby vil blive nedlagt.

14 Driftsudgifterne til Person- og Godstrafik kan i Henhold til vedlagte Driftsoverslag, Bilag 2, anslaas til:

Administration, Forsikring m. m, Stationstjeneste............................ Togtjeneste................................... Baneafdeling................................. Trækkraft...................................... . Driftsmateriel................................

118 300 Kr. 152 500 — 90 000 — 102 000 —

93 000 — 78 000 — ------------------ 633 800 Kr. 215 000 Kr.

vil være til Disposition til Forrentning og Amortisation af det Beløb, 1 485 000 Kr., der ifølge foranstaaende ventes at ville udkræves til de ny Anlæg, af Banens nuværende Laan samt til Udbytte til Banens nuværende Aktiekapital 2 000 000 Kr. Slangerupbanen har til Supplering af Aktiekapitalen optaget Laan, af hvilke der svares Afdrag og en efterhaanden aftagende Rente, der for Drifts- aaret 1926—27 udgjorde ca. 35 500 Kr. Denne Udgift maatte da regnes afholdt af foranstaaende Overskud, men da Banen af sine Fondsbehold­ ninger har en Renteindtægt af ca. 30 500 Kr. aarligt, vil der i Realiteten kun være at fraregne et Beløb af ca. 5 000 Kr. aarligt. I Henhold til Eneretsbevillingens Bestemmelser, der regnes at blive gældende ogsaa efter Udførelsen af de nye Anlæg, vil der til Reserve- og Fornyelsesfond være at henlægge et Beløb af 10 pCt. af Overskuddet, dog mindst 10 000 Kr. aarligt, indtil Fonden har naaet en Størrelse svarende til 10 pCt. af Anlægskapitalen, hvorfor det fornævnte Overskud, hvorover der kan raades til Forrentning m. v. indtil videre vil reduceres med 21 500 Kr. Skulde det blive nødvendigt at optage Laan til Dækning af den nye Anlægskapital, maa man efter Erfaringer med elektrisk Materiel af samme Art dog kunne gaa ud fra at være paa den sikre Side ved højst at beregne 5 y4 pCt. af 1 485 000 Kr. = 78 750 Kr. til Forrentning og 3 pCt. af samme Beløb 45 000 til Amortisation. De samlede aarlige Udgifter udover Driftsudgifterne vil herefter være:

Forrentning af nuværende Laan. ........................ 5 000 Kr. Henlæggelse til Reserve- & Udvidelsesfond........ 21 500 — Forrentning 5% pCt. af den ny Anlægskapital, excl. Ekspropriationsudgifter til Dobbeltspor.......... 78 750 — Amortisation 3 pCt. af samme.............................. 45 000 —

Ia lt .. 150 250 Kr. ~ 150 000 Kr.

Af Driftsoverskuddet, 215 000 Kr., vil altsaa blive et Beløb paa 65 000 Kr. til Forrentning af den gamle Aktiekapital eller ca. 3% pCt. Forrentning af denne. Efter Eneretsbevillingen kan Reserve- og Fornyelsesfonden alene an­ vendes til Fornyelse og Udvidelse af bestaaende Anlæg.

15 Saafremt der for det ny Anlæg træffes Bestemmelser, saaledes at dette Fond delvis eller helt tjener som Amortisationsfond, vil den aarlige Hen­ læggelse til demi& Fond, 45 000 Kr., kunne formindskes med et tilsvarende Beløb. Maksimalt, hvis hele Beløbet overføres hertil — eller i hvertFald, naar Reservefonden, der nu udgør ca. 10 pCt. af Anlægskapitalen for den nuværende Bane, er blevet forøget med det til Elektrificeringsudgifterne svarende Beløb af 150 000 Kr., vil der udover det angivne Beløb, 65 000 Kr., blive en Sum paa 22 000 Kr., ialt altsaa 87 000 Kr. til Forrentning af den gamle Aktiekapital med ca. 4 pCt. Saafremt der tilvejebringes Kapital ved Tegning af ny Aktiekapital i Banen, vil Fordelingen af Overskud mellem den ny og den gamle Kapital, d. v. s. Spørgsmaalet om, hvorvidt der vil være at give nogen Del af Kapi­ talen en Præference, blive afhængig af de kommende Forhandlinger. Forrentning af den Sum, som er medgaaet til de foretagne Arealerhver­ velser vil i Medfør af Overenskomstens — Bilag 1 — ikke medføre nogen Udgift for Driften, forinden Arealerne helt eller delvist indtages til Brug for Driften, hvilket senest vil ske ved Anlægget af Dobbeltsporet, idet Overens­ komsten ikke hjemler Kommunerne nogen Ret til Forrentning af deres Andele i Mellemtiden, og Banens egen Andel ifølge modtagen Oplysning er udredet paa en saadan Maade, at deraf ikke flyder nogen Rentebyrde. Indførelse af Slangerupbanen fra Lygten til Raadhuspladsen vil, som ovenfor oplyst, koste ca. 1,8 Mili. Kr. Da Slangerupbanens nuværende Personvogne ikke kan føres ind i Byen, maa de erstattes med specielle Bivogne, hvorhos der maa anskaffes forøget Trækkekraft. Udgiften herved vil beløbe sig til ca. 14 Mili. Kr., saaledes at den samlede Anlægskapital for Forbin­ delsen Lygten—Raadhuspladsen vil udgøre ca. 2,3 Miil. Kr. Driftsudgifterne for denne Strækning vil udgøre ca. 100 000 Kr., hvortil kommer Forrent­ ning og Amortisation af Anlægskapitalen. Forudsætter man, at 75 pCt. af Slangerupbanens Passagerer, hvis Antal ovenfor er forudsat steget til 1 Million, vil køre paa Strækningen Lygten—Raadhuspladsen, og sættes Ind­ tægten pr. Rejse over denne Strækning til 15 0 . = Sporvognstakst pr. Pas­ sager, naas en Indtægt paa 112 500 Kr., og Indførelsen vil saaledes for Tiden ikke tilnærmelsesvis kunne forrente sig. Forbindelsen mellem' Slangerupbanens Endestation og Københavns Sporveje har ganske vist tidligere været lidet tilfredsstillende. Stationen blev indtil 1921 kun passeret af Vognene paa Linie 5, der efter Passage af store, tætbefolkede Kvarterer var stærkt benyttede ved Passagen af Sta­ tionen. Passagererne paa Banen kunde dog ogsaa benytte Vognene paa Linie 7, men disse har paa Grund af Niveauskæringen mellem Nørrebro- gade og Statsbanesporene ikke hidtil kunnet føres Banen nærmere end til Skodsborggade, d. v. s. i en Afstand fra Stationen af 0,5 km. Fra 1921 er dette Forhold blevet forbedret ved Oprettelsen af Linie 16, hvis Vogne ligesom Vognene paa Linie 5 kører lige forbi Stationen og gennem eller langs Bykernen; Gammel Torv naas herved paa 16 Min., Raashuspladsen paa 16 Min., medens der mellem et Slangerupbanetogs Ankomst til Lygten og

16 derefter Ankomst til Jernbanegade mindst vil medgaa 13 Min. Til denne Forøgelse af Rejsetiden maa lægges den Tid, der medgaar til Omstigning mellem Jernbanetogene og Sporvognene, og ved Rejser fra København maa tages Hensyn til, at der maa regnes med en vis yderligere Tidsmargin af Hensyn til mulige Forsinkelser paa Sporvejsturen til Jernbanestationen. Da Driftshyppigheden paa Linie 5 og 16 imidlertid vil blive forøget i den kommende Tid, og den nyetablerede Fasanvejlinie har givet nye tætbebyg- gede Kvarterer nem Adgang til Slangerupbanen, og da endelig Linie 7 fra 1930 formentlig i Henhold til den af Kommunalbestyrelsen trufne Beslut­ ning vil blive forlænget og givet Endestation i Slangerupbanens umiddel­ bare Nærhed, ser man ikke rettere end, at ligesom Østerbro i sin Tid maatte vente paa direkte Forbindelse med Hovedbanegaarden, maa ogsaa Spørgs- maalet om Slangerupbanens Indførelse til Raadhuspladsen kunne udskydes, eventuelt indtil Spangerupbanens Persontrafik har naaet en saadan Størrelse, at Dobbeltsporets Anlæg til Bagsværd er nødvendiggjort. Det tekniske Udvalg har, særlig foranlediget ved, at Spørgsmaalet om at søge Slangerupbanens Tog indført paa Statsbanernes Spor gennem Boule­ vardbanen atter er blevet rejst, drøftet en saadan Ordning. ' Man er imidlertid paa det rene med, at en saadan Ordning vilde blive overordentlig bekostelig, hvortil kommer, at man ikke tør andet end regne med, at den stærke Forøgelse af Driftsintensiteten, som maa paarebnes i Fremtiden paa disse Spor, vil beslaglægge disse og Hovedbanegaardens Nærtrafikafdeling fuldt ud. Endelig kan man ikke anse det for rigtigt at samle hele Jernbanetrafikken mellem København og dens Opland paa Boule­ vardbanen, men finder den Ordning, som efter foranstaaende tilsigtes iværk­ sat, for bydende en bedre Betjening af Slangerupbanens Opland end en Tilslutning til Boulevardbanen. Udvalget skal bemærke, at Arten og Størrelsen af Banens Trafik, dens Fordeling og de Krav, som Trafikken maa stille til Toghastighed, Togstør­ relse og Toghyppighed i Forbindelse med Banens Stigningsforhold, frem- byder saa store Vanskeligheder for Erstatning af den nuværende Damp­ drift med Motordrift paa denne Bane, at Udvalget ikke nærer nogen Tvivl om, at en detailleret Undersøgelse vil vise, at Motordrift vil være mindre hensigtsmæssig her. Motorvognsdrift vil derhos ikke kunne anvendes paa Strækningen Lygten—Raadhuspladsen.

Resultatet af den foretagne Undersøgelse er herefter: at det foreløbig ikke kan tilraades at skride til Anlæg af den projekterede dobbeltsporede Indføring af Slangerupbanen fra Lygten til Raadhuspladsen,

17 da det paa Grund af de store Anlægsudgifter maa anses for udelukket at skaffe en blot nogenlunde rentabel Drift paa denne Strækning, saalænge der paa den udenfor Lygten beliggende Del af Banen ikke er mere Trafik, end der kan bestrides paa Enkeltspor. at der ved Driften af Banen efter Overgang til elektrisk Drift paa Enkelt­ spor efter Udvalgets foranstaaende Beregninger skulde blive et Drifts­ overskud paa ca. 215 000 Kr. til Reservefondshenlæggelse, Amortisation, Forrentning af Laan og Udbytte af Aktiekapital.

Sogneraadsformand Hauch, Værløse, ønsker overfor foranstaaende Ud­ talelser om Indførelse af Banens Tog paa Boulevardbanen og om Indførelse af udelukkende Motordrift paa Banen at tage Forbehold, idet jeg vel er­ kender, at en Elektrificering i hele Udstrækningen Slangerup—Raadhus- pladsen vil være den mest tilfredsstillende Løsning, men ikke kan erkende, at de to nævnte Spørgsmaal er tilstrækkeligt undersøgt til, at man med Vægt kan udtale sig afgørende om disse Planers Gennemførelse.

København, den 4. April 1928.

V. M . Amdrup.

Anthon Andersen.

V. Boserup.

Carl Fred. Hansen.

Chr. Hauch.

C. V. Jensen. P . D . Jensen.

A . Juel-Hansen.

Karl Larsen.

F . J. Nielsen-Kolding.

B . Øllgaard , Formand.

Viggo Petersen.

L. H. Scheel, Sek.

Stempel 25 Kr. 00 Øre.

BHas; 1.

Imellem undertegnede Bestyrelsen for Aktieselskabet København—Slangerup Jernbane (her­ efter kaldet Jernbaneselskabet) paa den ene Side og Københavns, Gentofte og Gladsakse Kommunalbestyrelser paa den anden Side er indgaaet følgende Overenskomst: § 1. Saafremt den dertil fornødne Lovhjemmel maatte blive tilvejebragt, forpligter Jernbaneselskabet sig til at erhverve — om fornødent ved Eks­ propriation efter Reglerne i Forordning 5. Marts 1845 — de Arealer, som udkræves til Udvidelse af Driften paa Jernbanen, være sig ved Indførelse af elektrisk Drift eller paa anden Maade, for saa vidt angaar Strækningen fra Stationen i København til Stralsund ved Sydsiden af Hareskoven. Arealerhvervelsen sker paa Grundlag af den for Udvalget angaaende Elektrificering af Slangerupbanen forelagte Plan og omfatter: 1) den til Anlæg af et andet Spor fornødne Jordstrimmel langs Banen, 2) de fornødne Arealer til Anlæg af en ny Station ved Stralsund og af nye Mellemstationer eller Stoppesteder og 3) Erhvervelse eller Servitutbelægning af de fornødne Arealer til Sikring af den frie Oversigt ved Krydsninger med Veje. Saafremt der af en eller flere af Kommunerne ønskes eksproprieret Areal ved Vej skæringerne i videre Omfang end det i Forslaget angivne, saaledes at Krydsningen kan bringes ud af Niveau, skal dette kunne med­ tages ved Ekspropriationen, men den forøgede Udgift herved afholdes af vedkommende Kommune selv. Parterne er bekendte med, at der af paagældende Besigtigelses- og Ekspropriationskommission kan blive truffet Bestemmelser om Ændringer i Planen. Saafremt der paa en af alle 4 Parter som fyldestgørende anerkendt Maade med Hensyn til nogle af de fornødne Arealer er tilvejebragt Sikker­ hed for, at der, indtil Elektrificeringen af Banen maatte blive bragt til Ud­ førelse, eller Planen hertil af Ministeriet for offentlige Arbejder maa blive erklæret for opgivet, ikke vil blive raadet over dem ved Bebyggelse eller paa anden Maade, som kan bevirke, at en senere Ekspropriation fordyres eller paa anden Maade besværliggøres, kan Erhvervelse af disse Arealer undlades nu.

19

§ 2 . Af Udgifterne til Erstatning for Tab og Skade og ved Afholdelse af Ekspropriationsforretninger, Opmaalinger og Taksationer m. v. ved Areal­ erhvervelsen godtgør Københavns, Gentofte og Gladsakse Kommuner hver Jernbaneselskabet %, skriver en Fjerdedel. Det bemærkes udtrykkeligt, at Parterne ikke ved at bidrage til Ud­ gifterne ved Arealerhvervelse m. v. har forpligtet sig til at yde Bidrag i samme Forhold eller overhovedet at bidrage til Sagens endelige Gennem­ førelse. Jernbaneselskabet er berettiget til at kræve k conto Indbetaling paa fornævnte Bidrag, saaledes at det ikke staar i Forskud for Kommunerne. § 3 . Uden Samtykke fra alle 3 Kommunalbestyrelser kan ingen Del af de erhvervede Arealer atter afstaas eller nogen af de servitutbehæftede Arealer frigives. Jernbaneselskabet er forpligtet til at haandhæve Ejendomsretten over disse Arealer. § 4. For Udnyttelsen af de til Tilvejebringelse af den frie Oversigt ved Vej­ skæringer fastsatte Indskrænkninger i Raadighedsretten over Arealer ydes af Jernbaneselskabet intet Vederlag til Kommunerne. Jernbaneselskabet er berettiget til at indtage til Brug for Jernbanens Drift Grunde af de erhvervede Arealer mod at afgive til hver af Kommunal­ bestyrelserne y4 af de med Erhvervelsen af vedkommende Grunde forbundne Udgifter. § 5. Saafremt der frivilligt afgives Arealer til Elektrificeringen paa Be­ tingelse af, at det Bidrag, som den vedkommende Ejendom til sin Tid skal yde sin Kommune som Tilskud til Elektrificeringen, nedsættes med det til Arealafgivelsen svarende Beløb, der fikseres sammen med den nu fore- staaende Ekspropriation, vil dette Beløb være at godskrive den paagældende Kommune, naar Planen endelig realiseres. Tilsvarende gælder ogsaa med Hensyn til de Arealer, som de enkelte Kommuner selv ejer, og som de fri­ villigt stiller til Raadighed for Planens Gennemførelse. § 6. Naar Arealerne maatte blive inddragne under Banen ved Elektri­ ficeringen eller ved Overgang til anden Driftsform, refunderer Jernbane­ selskabet eller et eventuelt nyt Selskab de med Erhvervelsen og Servitut- paalægningen forbundne Udgifter. Saafremt alle 4 Parter maatte være enige om ikke mere at holde Are­ alerne (eller Dele af dem) til Raadighed for Banen, vil disse med Samtykke fra Ministeriet for offentlige Arbejder kunne afstaas under Iagttagelse af Reglerne i Forordning 5. Marts 1845 § 20.

20 Provenuet ved Grundenes Inddragelse under Banen eller Afstaaelse fordeles med % til hver af Parterne. Af Hensyn til Stemplingen bemærkes, at Udgifterne ved Arealerhver­ velsen er anslaaede til 140 000 Kr. Stemplingen betales efter Regelen i § 2, 1. Stk. ____________ Af nærværende Overenskomst underskrives et Eksemplar af hver af Parterne, hvorefter det indsendes til Udvalget angaaende Elektrificering af Slangerupbanen, som meddeler hver af Parterne en bekræftet Genpart, hvorpaa samtlige Underskrifter er gengivne.

København, den 29. December 1923.

Aktieselskabet Slangerupbanen

A. de Richelieu.

L. Brockenhuus-Schack.

V. M. Amdrup.

Gentofte Kommunalbestyrelse, 9. Januar 1924. H. Parkov.

V. A. Westergaard.

Gladsakse Sogneraad, den 14. Januar 1924. P. S. V. C. V. Rasmussen, . Formand.

For Københavns Kommune. J. Jensen.

K. Bjerregaard, Kkapedition ssekrotær.

Det attesteres herved, at Overførelsen af Underskrifterne er rigtig. Udvalget angaaende Elektrificering af Slangerupbanen. P. U. V. B. Øllgaard, Formand.

Bilag 2.

D R I F T S O V E R S L A G til Elektrificering af Slangerupbanen paa Enkeltspor.

I. ‘A dm i n i s t r a t i o n . a) Bestyrelse, Driftsbestyrer, Banens Hovedkon - tor, Revisor......................................................... 45 500 Kr. b) Tryksager, Skatter, Assurancer og andre Af­ gifter ...................................................................... 17 000 — c) Forsikring, Sygekasse, Pension......................... 46 000 — d) D. S. B. for Benyttelse af Godsvogne samt Spor til Nørrebro......................................................... 3 000 — e) Andre Udgifter.................................................... A. Stationstjsneste. a) Lønninger........................................................ 126 500 Kr. b) Ekstraassistance............................. ............... 6000 — c) Belysning og Opvarmning paa Stationer m. m................................................................ 13 000 — d) Uniformsgenstande........................................ 7 000 — B. Togtjeneste. a) Lønninger........................................................ 66000 Kr. b) Uniformer....................................................... 4 500 — c) Time-, Dag- og Natpenge............................ 10 500 — d) Ekstraassistance paa Sommerdage og under Sygdom......................... 4 000 — 85000 Kr. e) Rengøring af Personvogne + Gardiner o. 1. 5 000 — - II. D r i f t s a f d e l i n g .

6 800 — ------------------ 118 300 Kr.

------------------ 152 500 —

90000 — At overføre... 360 800 Kr.

22

Overført... 360 800 Kr.

III. B a n e a f d e l i n g .

a) Lønninger til Banepersonale............................. 66 000 Kr. b) — - Ledningspersonale......................... 10000 — c) Uniformer................ '............................................ 1000 — 77000 Kr. d) Værktøj m. m....................................................... 1 000 — e) Materialer til Sporvedligeholdelse.................... 14 000 — f) — - Ledningsvedligeholdelse............. 4 000 — g) Vedligeholdelse af Stationsbygninger.............. 6 000 — IV. T rækk r a f t . a) Strømforsyning..................................................... 74 000 Kr. b) Vedligeholdelse af to aut. Omformerstationer samt Højspændingsledninger............................. 14 000 —

102 000 —

c) Tilsyn med to aut. Omformerstationer samt Højspændingsledninger.......................... '............

5 000 —

93 000 —

V. D r i f t sm a t e r i e l . a) Vedligeholdelse af Driftsmateriel...................... 63 000 Kr. b) Drift af Motorrangerlokomotiv......................... 10 000 — c) Smøring af Motorvogne, Belysning af Remise 1 000 — d) En Nattevagt....................................................... 3 500 — e) Andre Udgifter.................................................... 500 —

78 000 — 633 800 Kr.

Noter til Driftsoverslag til Elektrificering af Slangerupbanen paa Enkeltspor. Der regnes med at hele den nuværende Dampdrift afløses af elektrisk Drift paa det nuværende Enkeltspor.

Maksimalhastigheden bliver 70 km/T. Der regnes med følgende Toggang:

Sommer Søn- og Helligdage

Hverdage

33 Tog 33 — 20 —

St. Lygten—Bagsværd......... . . . 22 Tog Bagsværd—Hareskov.......... . . . . 18 — Hareskov—Parurii................. . . . . 16 — Farum—Slangerup................ . . . . 7 —

8 — eller normalt 1 000 Persontogskm daglig mod 400 Persontogskm ved nuvæ­ rende Drift.

23 K o n t o I. A dm i n i s t r a t i o n . Posterne a, b, c og d anslaas til samme Størrelse som budgetteret for Slangerupbanens Dampdrift 1927—28. I Post e er indbefattet et ganske skønsmæssigt ansat Beløb til Be­ stridelse af Udgifter ved Afhjælpning af mulige Telefonforstyrrelser. K o n t o II. D r i f t s a f d e l i n g . A. Stationstjeneste. Post a) Lønninger er paa Budget 1927—28 S. B. København L. Station: 1 Stationsforstander, 5 Assistenter og 7 Portører........................................... 46 300 Kr. Emdrup — : 1Stationsmester................................ 3 925 — Vangede — : 1 — + 1 Portør............... 7 335 — Buddinge — : 1 — - f 1 — + Ekstraassistance....................... 7 500 — Bagsværd — : 1Stationsforstander -f- Assistent - f 1 Portør.................................................. 11140 — Hareskov — : 1Ekspeditrice + 1 Portør.............. 4 600 — Værløse — : 1Stationsforstander + 1 Portør........ 7 560 — Farum — : 1 — + 1 Assistent + 1 Portør.............................................. 10 650 — Vassingerød — : 1 Stationsmester -f- 1 Portør.............. 6 500 — Lynge — : 1 — + 1 — .............. 6 500 — Lindholm — : 1Ekspeditrice................................ 1200 — Slangerup — : 1Stationsforstander - f 1 Assistent+ 1 Portør.............................. ............... 10 650 — Lønning til 1 Afløser........................................................................ 2 400 — 126 260 Kr. I Overensstemmelse hermed er Posten anslaaet til 126 500 Kr. De øvrige Poster b, c og d i Overensstemmelse med Budget S. B. B. Togtjeneste. Post a, b, c og d. Ved Dampdrift er budgetteret en Udgift paa 97 400 Kr. til 22 Mand + Assistance; dette Mandskab er forudsat reduceret til 18 Mand, hvortil ansættes 85 000 Kr. Post e er under Dampdrift budgetteret til 8 500 Kr., men derunder findes Belysning og Opvarmning af Vogne, der her findes under Strøm­ forsyning, og Smøring af Person og Godsvogne, der her findes under Drifts­ materiel. K o n t o I I I . B a n e a f d e l i n g . Posterne a, c og d som budgetteret for Dampdrift, Post b tilkommet. Post e forhøjet 3 000 Kr. af Hensyn til elektriske Skinneforbindelser m. m., Post f tilkommet, Post g reduceret 2 500 Kr. af Hensyn til Bortfald af Vandkraner, Kulgaarde m. m.

24

K o n t o IV. T rækk r a f t .

Strømforbrug. Antal Tonskm:

Motorvogne........................ 380 000 (33 + 65 X 0,07) = 14 200 000 tskm Bivogne............................... 380 000 (11 + 47,5 x 0,07) = 5 400 000 — 19 600 000 tskm Der regnes for Persontrafikken 55 wh pr. tskm (inkl. Rangerkilometer, Lys og Opvarmning) maalt paa Yekselstrømsiden. 19 600000 tskm å 55 wh = 1080 000 kwh. For Godstrafikken regnes: 90 000 X 100 = 9 000 000 tskm med et Strømforbrug paa 45 wh pr. tskm 9 000 000 ts.km å 45 wh = 4 000 000 kwh, ialt 1480 000 kwh højspændt Trefasestrøm å 5 0 . = 74 000 Kr. K o n t o V. D r i f t sm a t e r i e l . Post a er ved Dampdrift budgetteret til 55 000 Kr.; af Hensyn til det forøgede Materiel er Posten forhøjet til 63 000 Kr. Herunder er medtaget Smøring af Materiellet. Post b er tilkommet. Post c, tilsvarende Post ved Dampdrift budgetteret til 14 500 Kr., men her bortfalder Petroleum, Olie til Belysning, Materialer til Pakning, Vandforsyning til Lokomotiver, Kedelstensmidler. Post d og e som under Dampdrift.

3 Aar efter Elektrificeringen

Billetpris 1925— 26 fra København til

Gennem­ snitsind­ tægt pr. Rejsende 1925— 26

Antal Rejsende

Samlet Indtægt 1925— 26

\

Billetpris Gennem- havn tægt pr. Rejsende til Køben­

Fra Station

Skønnet Antal Rejsende

Samlet Indtægt

1906-07 1913-14 Mak­

III

simum*) 1925—26 II

Kr.

0.

0.

Kr.

0.

0.

0.

0.

»

»

» »

København L .......... 153 125 225 100 416 914 312182

50 225 000

75.49 235 649. 45 450 000

3 830 1463 1234

433 60

Emdrup................... Vangede................... Bnddinge................. Hareskov................. Værløse.................... Farum..................... Vassingerød............. Lynge......................... Lindholm................. Slangerup................

»

»

»

308. 95

35 45 55 70 75 95

71.35

6 686 21233 47 763 27 318 75 14 493 23 438 53 388 27 593 95 35 617 51 846 102 714 100 420 125 17 321 36 627 54 719 45 978 150 41494 35 962 69 924 51 105 175 4 207 5 572 12 307 8 091 210 7 527 9 253 18 292 12 832 230 4189 5 010 5 428 5 000 235 15 204 15 305 27 906 21582 _ . 235

8 000

20

50.65 13 837. 00 40 000 25 ' 46.16 12 935. 63 60 000 35 57.67 41 600. 15 170 000 50 61.90 62 160. 13 120 000 60 74.00 34 023. 25 70 000 75 94.12 48 101. 35 80 000 90

30 18 000 40 68 000 50 60 000 60 42 000 75 60 000 90 10 800 100 20 000

Bagsværd................. 36 896 74 331 135 667 72 017 120

115

145 106.37 8 606. 52 12 000 110 160 109.34 14 030. 67 20 000 125 165 132.81 6 640. 67 6 000 130 165 122.32 26 399. 22 30 000 130

110

6 600

110 33 000

Ia l t . .. 340 589 505 140 946 256 684 551

504 292. 99 1 058 000

551 400

*) Maksimum for de forskellige Stationer falder ikke samme Aar, men falder i 1919—21.

Bilag 3.

Made with FlippingBook - Online magazine maker