72 / 228
61
ikke,“ sagde den Tykke. „Nej, nu skal du faa
en af mine.“
Og saa sang han:
„Schönes Mädchen! — Galantes Gretchen!
Was kannst du machen, was kannst du spielen? —
Horch ich kann spielen auf meinen Dudelsack —
Bru dru duraru!
Das ist mein Dudelsack!
Nu tog Manden med Kalotten fat paa det
næste Vers, og saa gik det med Tromme,
Fløite, Geige, Orgelverk, indtil Manden med
Kuskekavajen rasende raabte: „Maa jeg bede de
Herrer lægge Baand paa Deres Munterhed! Det
er, min Salighed, dog for galt, at Sligt skal
passere paa en kongelig dansk Dagvogn!“
„De skulde vel ikke kunde sige mig, hvad
en Reje er?“ spurgte den Tykke.
„Aa, den tossede Trykfejl*) behøver De ikke
at rive mig i Næsen,“ svarede Molbech.
Men fra dette Øjeblik var det, som havde
han et Begplaster for Munden, og under stor
Munterhed rumlede vi op ad Slagelses slet bro
lagte Gader og svingede ind i den gamle Post-
gaard.
Men her mødte mit første og eneste Rejse*) Reje, en, er et lidet Handyr af Krebsenes Familie, som
spises kogt. Molbechs Ordbog 2den Del.