69 / 228
58
ikke et øjeblik drog det 'i Tvivl, men tog det
som en uomstødelig Kendsgerning.
Triers skarpe Blik opfattede strax dette og
han vedblev: „Du er bleven overanstrengt,
skræmmet, og har derfor set Spøgelser allevegne.
Hvad Hoffmann angaar, saa skulde Fanden
tage ham og den, der har sat ham ind i Skole
biblioteket. Hans Historier er jo ikke [Andet
end Deliriums Fantasier. Det er ham, der har
faaet en Gals Hjerne, og ikke dig. Nu skal du
ud _paa Landet til din Onkel, og saa Pokker i
Vold med Skole, Hoffmann og alle hans Spø
gelser. Men skulde de komme igen, saa beder
du din Onkel om en Hest, og rider til du ikke
kan mere, saa skal du se, at Spøgelserne pak
ker ind.“
Med disse Ord sagde Trier Farvel, og den
Nat sov jeg for første Gang atter Barnets sunde,
rolige Søvn.
En Rejse til Slagelse, der nu tager en Time,
var den Gang en hel Begivenhed, der krævede
en Dags rumlende Kørsel paa en umagelig Dag
vogn, hvor man sad stuvet som Sild i en Tønde.
Men for mig havde denne Tur en særegen Be
tydning — det var første Gang, at jeg skulde