66 / 228
55
skyer, der for en let Brise fløj hen over Sønder
markens Træer som store, svævende Svaner,
der drog til de fremmede Strande.
Et Væld af Solguld slog ned over Sønder
markens mangefarvede Løv, faldt i brede,
fløjelslyse Striber hen over det dugbehængte
Græs og forvandlede Vejen til en skinnende
sollys Flade. Paa denne saae jeg pludselig et
lille smaragdgrønt Dyr komme løbende. Jeg
bukkede mig ned, tog det op — det var
Cara-
bus nitens,
en sjelden,metalglinsende Løbebille,
som i mange Aar havde været mine ønskers
højeste Maal.
I dette øjeblik svandt for første Gang
Tvangstanken bort, og Tungsindighedens graa
Taager blev til drivende Bomuldsskyer. Glæden
over mit Fund, Ivrigheden efter at bevare det
jog alle andre Tanker paa Flugt, og da jeg
endelig havde faaet det anbragt i Faders Brille
futteral, opdagede jeg med en vidunderlig Følelse
af Befrielse, at det var blevet mig muligt at
faa Tankefæste et andet Sted end i Dæmoner
nes Verden. Saaledes kan den usleste Orm og
det ringeste Kryb blive til Frelse for en Men
neskesjæl.
„Fader — jeg tror, jeg kommer mig!“ ud
brød jeg, og et Smil, det første i lange Tider,
gled over mit Ansigt.