73 / 228
62
uheld. Der var ingen Vogn fra Valbygaard, og
der stod jeg ene og forladt midt i den mørke,
fremmede By uden en Skilling i Lommen.
Jeg stak i et stort Skraal, men den Tykke
— det var „Tykke Piesner“ , senere min Lærer
i Historie — sagde: „Du kan godt køre med
ham dér — han skal lige forbi Valbygaard.“
Saa tog den venlige Mand med Kalotten
mig op paa sin Vogn, og i Mulm og Mørke
kørte vi den halve Mil til Valbygaard. Her blev
jeg. sat af og den gamle Herre sagde: „Nu kan
du hilse din Onkel og sige, at det er Pastor
Zahle fra Kirke-Stillinge, som har frelst dit Liv,
og skulde du faa Lyst til Sommerpærer, saa <
har vi nogle endnu.“
Den gamle Præstegaard i Kirke-Stillinge
blev senere et yndet Valfartssted, hvor jeg til
bragte mangen Feriedag i Selskab med den
elskværdige, joviale Præst og hans ligesaa elsk- r
værdige Børneflok, af hvilke især Frits blev min
Legekammerat.
Kun lidet anede vi den Gang, at han som
Højesteretssagfører skulde føre min Sag mod [
den bekendte Bogtrykker og Redaktør Armand
Carrel Bang i Næstved, og frelse „Bruden fra
Rørvig“ , samt flere andre af mine Arbejder fra
at vandre Landet rundt i elendige Eftertryks- !
Udgaver.