79 / 228
6 8
paa dig, fordi hun troede at du stjal Pærer, det
har Gartneren lært hende.
Dermed gav han sig til at fløjte og pusle
med Fiskerusen, som om der Intet var ivejen,
og jeg listede ryggesløs ind i mit Kammer, glad
over ikke at være gaaet i Hundene den første
Dag paa Valbygaard.
Den næste Morgen stod Tante ved min
Seng med et Brev fra Trier. Han forlangte
deri, at jeg hverken maatte læse eller skrive, at
jeg altid skulde være i fri Luft, og at jeg skulde
gaa mindst et Par Mil hver Dag, eller ride, hvis
jeg kunde.
Det sidste vilde Tante ikke indlade sig paa,
men foreslog at overgive mig til Højerup — han
skulde nok kurere mig.
Jeg fik en græsselig Angst for, at hun vilde
sende mig til en Sindssygelæge i Slagelse og
spurgte ængstelig, hvem denne Højerup var.
„Det var ham, som iGaar frelste dig fra at
blive skambidt af Diana. Kan du lide ham?“
Det kunde jeg nu aldeles ikke, thi jeg har
altid haft en afgjort Aversion for Trætøfler,
Staldkarlskitler, rødt, uredt Skæg og Filerpinde.
der bøde Fiskeruser paa en Tjørnehæk. Køben
havnske Skoledrenge lide tidt af en dum For
nemhed — det er noget der hører deres kom
mende Studentervæsen til.