83 / 228
72
gjorde en lynsnar Vending, to Skud knaldede
over Hovedet paa mig, og i næste øjeblik
var jeg lige ved at faa en Agerhøne i Ka
sketten.
Nu først gik Jagtens ædle Kunst op for mig,
men ak, hvad hjælper det, naar man er Latin
skoledreng og kun har en Knaldhætte paa sin
Skyder!
Efter Roerne kom Turen til et Par Stub
marker, hvor Højerup skød nogle Harer, og
endelig til Kragemose og Bilsø efter Vandfugle.
Da jeg sent paa Aftenen naaede hjem, var jeg
saa udaset, at jeg ved Aftensbordet faldt i Søvn
med mit Smørrebrød i Haanden.
Og som denne første Jagtdag var gaaet,
saaledes gik mange andre, snart i Skovens en
somme Dybder efter de listige Snepper, snart i
Moser og Kær efter Bekkasiner og Ænder,
snart langs Aaens sivbræmmede, bugtede Bred
der, hvor Odderen havde sin Hule; thi Valby-
gaard var dengang rig paa Vildt og Fisk, langt
rigere end nu, hvor Udtørringer, Vandregule
ringer og alskens Rydning har mindsket den
naturlige Dyreverden.
Hvor var Højerup dog fortrolig med denne,
hvor udmærket kendte han ikke hvert Dyrs
Røst, lige fra Glentens skarpe Skrig paa dens
kredsende Flugt til Suderens sukkende Smask,