89 / 228
78
villig. Tværtimod sprang han et Skridt tilbage,
greb med begge Hænder om Bøsseløbet og
truede med at give den vaabenløse Højerup et
Kolbeslag i Hovedet.
Da skete der Noget, saa pludseligt som et
Lyn. Som en Tiger sprang Højerup ind paa
Krybskytten, plantede sit venstre Knæ i hans
Mave, stødte den højre, knyttede Haand med
al Kraft ind mod hans Strube, og i samme
øjeblik laa Mikkel Madsen paa Ryggen, rallende
i Løvet.
„Blot du ikke gav ham den for haardt,“ be
mærkede Mogens Skovfoged, som lige kom til,
„Aa, han faar vel Pusten inden Aften,“ be
mærkede Højerup, „desuden er hans Kolbe vel
ikke blødere end min Næve. Jeg holder ikke
af Folk, som slaar med den forkerte Ende, skal
jeg sige os.“
Med disse Ord bandt han Bukkens Ben
sammen og smed den over Skulderen, tog sit
Jagttøj og gik ud af Grantykningen, som om
Intet var passeret.
Bagefter komSkovfogeden medKrybskyttens
Gevær, og bagerst jeg i dyb Beundring for
Højerup.
Da vi kørte hjemad med Bukken, spurgte
jeg:
„Var det en Nokkert du gav ham?“