76 / 228
65
delse, og faa Minutter efter stod jeg ude i den
store, græsbevoxede, slet brolagte Gaard, hvor
Ænderne snadrede og Gæssene hvæsede, medens
de med vippende Gumpe og fremstrakte Halse
styrtede sig ud i den store Andepark, hvor
Hestene vandedes.
Hvis jeg vilde sige at det daværende Valby-
gaard havde noget stilfuldt eller imponerende i
sin Arkitektur, da vilde jeg fare skammeligt
med Usandhed. Den lignede nærmest en stor
Bondegaard, hvor Laden er den dominerende;
fremviste dernæst en Mængde lavere Længer,
der fungerede som Staldbygninger, Vognremiser,
Mejeri etc., og det Hele var efter god gammel
dansk Stil saaledes sammenbygget og inde
klemt, at en eneste Svovlstik vilde være nok
til at forvandle Alt til en rygende Askehob.
Saaledes saae den ud i 1846, og saaledes ser
den omtrent ud endnu, med Undtagelse af den
pragtfulde Hovedbygning, som Albert Winstrup
opførte i Halvtredserne.
Det blev mig dog hurtigt klart, at jeg ikke
i denne Gaard kunde finde mit Kongerige.
Ganske vist kunde det være meget fornøjeligt
at sejle paa en Ladelem ud og vinde et Søslag
mod Gaserne i Andeparken; men ellers var der
Intet, der særligt tiltalte mig, thi som ægte
københavnsk Latinskoledreng forstod jeg mig
V.
Bergsee: Krigen og Koleraen.
5