360
han smykket med fin kunstnerisk Smag i pompej-
ansk Stil; men han havde ogsaa haft Kunstnere som
J.
T. Lundbye
og
P. C. Skovgaard
til at hjælpe sig.
Han selv skildres paa sine ældre Dage som en høj,
rank og statelig Mand med hvide Haar og et frisk
og ungdommeligt Sind. Hans Hustru, som døde 1879,
var en ejegod Kvinde af den gamle Skole, der førte
sit Hus i solid, borgerlig Stil, og hvis største Stolthed
var, at hun aldrig skiftede Tjenestepiger. Efter hendes
Død styrede Niecen,
P. C. Skovgaards
Søster,
Vil-
helmine,
Huset.
Aggersborg laa paa en 0, der laa i en Sø, som var
Rest af de gamle Fiskedamme; man kan ikke sige,
at den var omgivet af
Kanaler,
og tæt ved havde
Classens Hovedbygning »Justinenborg« ligget.. Byg
ningen med Omgivelser, hvor der rørte sig et
muntert Dyreliv med Ænder og Svaner, og hvor
Ungdommen i Sommeraftenerne roede rundt i Kana
lerne og sang, forsvandt i 1898. Men inden Døre
pulserede ogsaa et rigt og harmonisk Liv, hvor der
blandt Gæsterne fandtes Kunstnere som
Lorenz Frø-
lich, Thorakl Læssøe, C. F. Aagaard, J. C. Oliesen
,
og
Janus la Cour,
der alle havde smykket Villaens
Vægge med deres skønne Kunst. I Haven legede Skue
spillerinden Fru
Augusta Blad,
da hun var en yndig
lille Pige. Og om Aftenen genlød Huset af Musik og
Sang; Kapelmusikus
Rauch
spillede Cello, Grosserer
Julius Hertz,
Fru
Giersing
og Fru
Hother Ploug
sang.
Men ogsaa dette Kunstens Eldorado svandt. Ag
gersborg oplevede desværre selv at se det ødelagt;
da man klaskede Kasernerne paa Østerbrogade op,
overskar man den Vandaare, der forsynede Aggers
borgs Kanaler, saa at de tørrede ud, og i Sorg herover
solgte Aggersborg Ejendommen i Firserne. Nu minder
kun et Gadenavn og— et Strygeri, der bærer Navnet Ag
gersborg, med blodig Ironi om den svundne Herlighed.
Er det underligt, at vi, der elsker vor By, er kom
met til paa dens Vegne at hade Firsernes Barbarer,
der lagde al denne Skønhed øde?