368 / 379
364
Huse; men han havde ikke ænset en anden, langt
frygteligere Fjende, den, der ødelagde baade De
fattiges Dyrehave, den smukke Strandpromenade,
Aggersborg, Classens Have og Kalkbrænderierne,
den alt opslugende, ubarmhjertige Moloch, der hed
der Byggespekulationen, og den aad i 1886 hele
Haven og de fleste Bygninger, en enkelt ligger endnu
trist og ensom ved Foden af Jernbanebroen fra Lange
linie til Strandboulevarden.
Saa kommer vi til
Manden fra 1885.
Han spadse
rer den 1. Juni ud for at studere Folkeliv, og han
gaar over Langelinie, hvis mondæne Liv fængsler
ham; men han har det priselige Forsæt at ville gaa
grundigt til Værks, derfor ender han ikke som alle
de andre Søndagsturister paa Langelinie; nej, han
gaar videre ad Strandboulevarden og gør, alt som
L
ni?y>c
han kommer længere ud, den Opdagelse, at det
finere Publikum lidt efter lidt tager af. Kun enkelte
vover sig dog ud forbi Badeanstalterne og Rosen
vænget; men det er, som dannede Kalkbrænderi
vejen en bestemt Grænse, som ingen af dem tænkte
paa at overskride.
Der er imidlertid Folk nok ud ad den Vej, som
ifølge det store, malede Skilt paa et af Vej hjør
nerne fører Navn af Sibbernsvej, og han opdager
snart, at de hører til de mere haardføre Klasser af
Befolkningen; thi i de smaa Beværtningshaver var
allerede flere af de paa denne Aarstid meget gennem
sigtige Lysthuse optagne af smaa Selskaber, der nød
deres Aftensmad i det grønne.
For at se lidt paa Folkelivet her gaar han ind i
den yderste Have, hvor han tager Plads i et af de
midterste Lysthuse for at kunne overse saa meget
af Terrainet som muligt.
Og nu er det bedst at bruge Fortællerens egne
Ord: I mine Drengeaar kom jeg jævnlig i Besøg hos
en Familie, der om Sommeren laa paa Landet i Kalk
brænderiets Hovedbygning -— den opvoksende Slægt