372 / 379
368
læggelse, som denne hersens »Fortuna« har paaført
os?«
»Men hvorfor er det netop
clen,
De ivrer imod?
De kan jo lade være at drikke af dens Varer.«
»Nej, De er endnu snurrende i Pullen. De er ikke
med! Det er ikke paa den Maner, den Fabrik generer
os; men ved De ikke af, at det er den store røde
Bygning, som De ser ligge her ved Siden af os? -—
Jo, vel er det det! Se, det kan nu være os det samme,
for naar Krigsministeriet tager Udsigten fra os med
sit Batteri der, saa maa de lige saa gerne lukke Per
spektivet sydpaa med Sprit-Tønder og Flasker -—
allenfals er da et Batteri af Flasker mere tiltalende
at se paa end som et af Kanoner. Men saa blev Plad
sen for lille for denneherre Fabrik, og saa gik In
teressentskabet hen og købte det Sted, som vi nu
sidder paa, og hvor vi i alle de Aar, jeg kan mindes,
har haft det saa rart og gemytligt, og til næste Aar
skal »De fattiges Dyrehave« væk. ITele den gamle
Kabuf river de ned og lægger en dejlig, brolagt Gade
lige fra Østerbro og ud til den nye Havn tværs her
igemmel — værsartig! . . . . Se, Herre, jeg er nu
ikke saa patriotisk, eller hvad det hedder, at jeg kan
forstaa mig paa, hvem i Rigsdagen der har Ret i
Henseende til Spritten, og det er meget muligt, at
det gavner Landet at have saadan en Fabrik; det gør
vores Navn bekendt over hele Verden ved Hjælp af
Akkevit og Genever, men naar de river os vores For
lystelsesanstalt ned, saa siger jeg, at den Sprit brin
ger Forstyrrelse og Ulykke i alle vores Familieliv,
som hører til Stamgæsterne herude, og det er det,
jeg protesterer imod!«
Jeg indrømmede ham, at det kunde være haardt
nok, og søgte at trøste ham med nogle almindelige
Betragtninger over, at han jo maatte glæde sig over
Københavns Udvidelse, efter samme Recept, hvor
efter man trøster den Mand, der har mistet en god
Ven, ved at henvise ham til en Mængde levende, ham
aldeles ligegyldige Personer.