Previous Page  372 / 379 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 372 / 379 Next Page
Page Background

368

læggelse, som denne hersens »Fortuna« har paaført

os?«

»Men hvorfor er det netop

clen,

De ivrer imod?

De kan jo lade være at drikke af dens Varer.«

»Nej, De er endnu snurrende i Pullen. De er ikke

med! Det er ikke paa den Maner, den Fabrik generer

os; men ved De ikke af, at det er den store røde

Bygning, som De ser ligge her ved Siden af os? -—

Jo, vel er det det! Se, det kan nu være os det samme,

for naar Krigsministeriet tager Udsigten fra os med

sit Batteri der, saa maa de lige saa gerne lukke Per­

spektivet sydpaa med Sprit-Tønder og Flasker -—

allenfals er da et Batteri af Flasker mere tiltalende

at se paa end som et af Kanoner. Men saa blev Plad­

sen for lille for denneherre Fabrik, og saa gik In­

teressentskabet hen og købte det Sted, som vi nu

sidder paa, og hvor vi i alle de Aar, jeg kan mindes,

har haft det saa rart og gemytligt, og til næste Aar

skal »De fattiges Dyrehave« væk. ITele den gamle

Kabuf river de ned og lægger en dejlig, brolagt Gade

lige fra Østerbro og ud til den nye Havn tværs her

igemmel — værsartig! . . . . Se, Herre, jeg er nu

ikke saa patriotisk, eller hvad det hedder, at jeg kan

forstaa mig paa, hvem i Rigsdagen der har Ret i

Henseende til Spritten, og det er meget muligt, at

det gavner Landet at have saadan en Fabrik; det gør

vores Navn bekendt over hele Verden ved Hjælp af

Akkevit og Genever, men naar de river os vores For­

lystelsesanstalt ned, saa siger jeg, at den Sprit brin­

ger Forstyrrelse og Ulykke i alle vores Familieliv,

som hører til Stamgæsterne herude, og det er det,

jeg protesterer imod!«

Jeg indrømmede ham, at det kunde være haardt

nok, og søgte at trøste ham med nogle almindelige

Betragtninger over, at han jo maatte glæde sig over

Københavns Udvidelse, efter samme Recept, hvor­

efter man trøster den Mand, der har mistet en god

Ven, ved at henvise ham til en Mængde levende, ham

aldeles ligegyldige Personer.