376 / 379
372
Noget helt idyllisk kunde der jo ikke være ved
en bar Mark; men der var dog et vist »jeg ved ikke
hvad«, der knyttede sig til de gamle Fælleder; det
vinder vi aldrig igen.
Et ejendommeligt Minde knytter der sig dog til
Fællederne; et Digt, som kun faa kender, men som
netop i de Dage, hvor disse Linier skrives, har Appel
til os alle. Digteren
Fr. Paludan-Miiller
skrev i 1855
Store Vibenshus og Fælledindgangen.
et Digt, som kun saa Dagens Lys i en lille Almanak,
og som han efter Trængselsdagene i 1864 ikke næn
nede at genopfriske.
Flan har været ude i Dyrehaven, hvor
Frederik
den Syvende
har holdt Revue, og paa Fljemvejen
gaar han over Øster Fælled; det er en Fløstdag med
Regnskyer og Maaneskin og susende Vind; Strand
vejens Trætoppe hælder; saa hører han, da han
skraaer ind fra den alfare Sti over Fælleden, pludse
lig Trommernes hvirvlende Lyd; han lytter og stand
ser! Hestetrampen! En Rytterskare med en en