374 / 379
370
saa gerne straks stille os op i Rækken for at faa Ud
gangsbillet fra dette elendige Liv. Jeg gør det allen-
fals ikke længe, og vi har fulgtes ad i Livet, og maa-
ske følges vi ogsaa ad i Døden.« — »Nej, Ulriksen,«
sagde jeg, »det kan jeg ikke tjene dig i, desformedelst
at dit Gravsted ligger ude paa Garnisons, men jeg
har mit paa Assistens, saa vi kommer ikke til at
følges ad under de Forhold, fordi du skal ad Øster
bro, men de kører ud ad Nørrebro med mig.« -— Ja,
se det var nu begribeligvis bare saadan i Spøg, for
jeg havde jo aldrig troet, at han kunde have taget
sig den Smule Dansemusik saa nær; men det gjorde
han nu lige godt, for han havde jo ingen Interesse
for de fædrelandske og rørende Melodier paa Har
monikasser saadan som jeg. Det er ogsaa det, som
har holdt mig oppe; men naar de nu vil ødelægge
mig det hele og skære Huset her igemmel, saa . . . .
ja, saa ved jeg ikke . . . . men jeg forsikrer Dem,
gode Herre, de maatte meget hellere ha’ lagt den
Gade tværs igemmel min egen Ligkiste, det vilde
ikke have skaaret mig nær saa meget i Hjertet! Og
det siger jeg lige ud, jeg dør med Protesten paa mine
Læber, og det er jeg vis paa, at hvis de vil grave mig
op, saa vil De i mit Hjerte finde indprentet de Ord:
Spritfabrikken
»
Fortuna
«.«