96 / 193
Alligevel begejstredes publikum, og Dags-Telegrafen forklarede dette
med følgende betragtninger: »vi glædede os over, at en tidligere tids for
dom nu var i den grad forsvunden selv hos den klasse af ærede med
borgere, der står tidligere tiders riddere nærmest, at de fyldte Folketeat
ret med dem selv og deres damer, for at juble over at enmand, der tidlige
re havde hørt til deres klasse, forsøgte sig som skuespiller; vi glædede os
over hos de mange officerer, der fyldte Folketeatret, at finde en sådan
enighed, en sådan enstemmighed i tanken, at de på alle passende og
upassende steder skænkede den militære debutant et rigeligt bifald,
som til sidst kulminerede i en fremkaldelse, en for en debutant meget
sjælden ære«.
Imidlertid måtte anmelderen medgive, at skuespilleren Husum, som
navnlig havde »gjort lykke på private scener og ved dilettantforestil
linger« i provinsen, ikke var helt uden evner som senere kunne blive til
gavn for Folketeatret. Her hentydedes først og fremmest til »hans vakre
personlighed, smukke organ og nette sangstemme«. Men Husum for
stod dog endnu ikke at benytte »sit organ«, idet han »hævede og sænke
de stemmen på en måde, som ofte gjorde diktionen falsk«, og anmeldel
sen fortsatte: »hans sangstemme var ikke fortrolig med lokalet, og hans
vakre ydre - der forøvrigt næppe passer aldeles til Svend Povlsens rolle -
forsvandt undertiden ved de studerte stillinger, hvormed afvekslende
helten og elskeren betegnedes.Det er f.eks.uskønt at betegne en erotisk
stemning ved at bøje hovedet halvt tilbage og halvt til den ene side, samt
sænke øjenlågene, især når denne udtryksmåde bliver stereotyp«.
Efter tre forestillinger i rollen som Svend Gjønge blev Husum afløst af
den afholdte og erfarne L. Stigaard, som i sit sammenspil med Knobe-
lauch nød publikums store gunst. Dermed var eksperimentet med at til
føje forestillingen træk fra publikums egen tid mislykket.
Den musikalske ledsagelse, Ramsøes kompositioner og arrangemen
ter blev kun omtalt i Dags-Telegrafens førnævnte anmeldelse, hvori an
førtes :»Enbetydelig understøttelse har hr. Brun endelig funden i
hr.mu
sikdirektør Ramsøes smagfulde arrangement af den til stykket hørende
musik«.
I den nye sæson fortsatte Folketeatret med at få »et større pekuniært
udbytte«af»Gjøngehøvdingen«, efter ialt 35 opførelser i den foregående
sæson. Derimod svigtede publikum helt Carit Etlars nye stykke »Trælle
æt«, som kun blev spillet 7 gange.12
Det er tydeligt, at Brun i sin dramatisering anvendte elementer fra Et-
Martin Dyrbye
94