97 / 193
11897 kom romanen »Gjøngehøvdingen« i en jubilæumsudgave med de senere så kend
te illustrationer af Poul Steffensen,hvoraf et par stykker er bragt foran. Iforordet til udga
ven skrev Carit Etlar om tegningerne, at de »på en forunderlig måde legemliggør mine fi
gurer, netop som jeg har tænkt dem«. Året før havde Etlar selv dramatiseret romanen
uden at kunne få stykket opført.
Tv. Svend Gønge og Ib i Poul Steffensens streg 1897,th.skuespillerenKnobelauch som Ib i
Folketeatrets opsætning. Det kgl. Bibliotek.
lars roman, men i formen var der tale omen»fri dramatisering«, somhyp
pigt anvendtes ved teatrene. Ikke sjældent blev en forfatters værk gjort
til store kassesucces'er, når skuespillere eller instruktører benyttede
kendte romaner som forlæg for en dramatisering. I samtiden kendtes ej
heller til egentlige ophavsretslige regler, der kunne beskytte forfatteren
mod dramatiseringer.
Derfor fik Etlar heller ikke noget økonomisk udbytte af dramatise
ringen, der igennem adskillige år blev en stor publikumssucces. Som
skuespil blev »Gjøngehøvdingen« for Folketeatret, hvad »Elverhøj« var
blevet for Det kongelige Teater. Da stykket havde gået 25 gange, invite
rede M.V.Brun til et stort gilde, og Carit Etlar fik to fribilletter, og skulle
95