32 / 195
Betydning, baade videnskabeligt og socialt, derimod stod K irurgerne, de
gamle Bartskæ rere, stadig uden for. Som Læ reanstalt for disse oprettedes
1736, uafhængigt af F aku ltetet, et ny t selvstændigt Theatrum anatom ico-
chirurgium , der 1785 gik over til a t være et helt kirurgisk Akademi og be
stod til hen mod Midten af
det n ittende Aarhundrede.
S tørste P a rten af de praktise
rende Læger i dette T idsrum
udgik herfra, lige indtil den
medicinsk-kirurgiske Embeds
eksamen indførtes i 1838 ved
et Samarbejde mellem F aku l
te t og Akadem i; og endelig i
1842 gik det kirurgiske Aka
demi helt ind. Trods Læge
videnskabens lidet dom ineren
de Stilling ved Københavns
Universitet i ældre Tid v an d t
flere af de medicinske Profes
sorer et anset Navn, først og
fremmest Bartholinerne. Men
den berøm teste danske Ana
tom , Nicolaus Steno, fik ikke
Lejlighed til a t virke ved sit
eget H jem lands U n iv ersitet;
da Tiden v ar inde og hans Ry
allerede va r fastslaaet, forbi-
gik man ham , og da han 1672
blev hjem kald t fra Italien og
udnævnt til Anatomicus re-
gius, var hans V irkekraft b rud t
og hans Interesser ledet i en
anden R etning; ikke to Aar efter forlangte han Afsked og drog a tte r bo rt
for ikke mere a t vende tilbage. I det attend e og n ittende Aarhundrede
m arkerer Navne som M atthias Saxtorph ( f 1800), P . L. Panum , Thorkild
Rovsing og Niels Finsen, alle k n y tte t til Københavns Universitet, den
sidste dog kun en ko rt Tid som Prosector anatom iæ , den Højde, hvortil
dansk Lægevidenskab er naaet.
De frie Kunsters F aku lte t —
det filosofiske
, Facultas artium , overgik
i ældre Tid i Betydning baade det juridiske og medicinske. Det v a r langt
2 8