37 / 195
33
haveren af Lærestolen i Historie og Geografi, blev helt fritaget for Fore
læsninger, da han 1737 overtog Kvæsturen! Historien levede endnu for
trinsvis uden for Universitetet, men trivedes ogsaa godt der, under Lange-
beks og Suhms Hænder. Laurids Engelstoft, der blev Professor 1803, var
UNIVERSITETETS OMGIVELSER 1750 MED HOLBERGS PROFESSORRESIDENS
(Maleri i Nationalmuseets 2. Afdeling)
vel nok den første, der satte F a rt i det historiske Universitetsstudium og
gjorde det tiltrækkende for Studenterne.
Af de
levende Sprog
fik foreløbig kun Fransk Indpas. Ret tidlig synes
man a t have haft Øje for Betydningen af dette Sprog, der m aatte komme
de Studerende til N y tte, naar de fortsatte deres akademiske Uddannelse
udenlands, th i allerede fra 1593 foreligger en E fterretning om, a t Konsi
storium gav en Franskmand Tilladelse til som Privatdocent a t læse over
det franske Sprog. Men det er kun et isoleret Fænomen. Derimod blev Spa
nieren Carlos Rodriguez i 1669 ekstraordinær Professor i Fransk, foruden
i Spansk og Italiensk, dog var det først i det attende Aarhundrede, a t
Rækken af Fransklærere ved Universitetet blev nogenlunde fortløbende
med Isaac Briand de Crévecoeur som den første; han var Kronprinsens
Lærer og fik 1732 Bestalling som Professor i Fransk og Geografi. Til at
begynde med var det i hvert Fald kun en Titel, men hans Efterfølgere,
3