KøbenhavnsUniversitet

Universitetet, Kendelser og Afgifter, Indtægt af Almanakprivilegiet etc.

sam t de nævnte Bidrag fra Statskassen og Kommunitetet. Jordegodset,

som nu for største Delen er afhændet og kapitaliseret, var tillagt Univer

sitetet af danske Konger og hidrørte altsaa i Virkeligheden fra Statsm idler.

Det bestod af Bøndergods, Købstadsejendomme, Tiender og Landsbykirker.

Bøndergodset

v ar sam let efterhaanden, skænket Universitetet til for

skellige Tider, en Del ogsaa erhvervet ved Mageskifte. I den katolske Tid

besad Universitetet kun lidet Jordegods, men ved Genoprettelsen fik det

Raadighed over en stor Del inddragne gejstlige Ejendomme, bl. a. Knar-

drup Klosters Gods, som dog tidligt ombyttedes med St. Claræ Klosters

Gods, og senere i det sekstende og i det syttende Aarhundrede fik Uni

versitetet ved kgl. Gavebreve en Mængde Bøndergods i Sjælland og Skaane;

det skaanske Gods gik ta b t ved Roskildefreden 1658, men Universitetet

fik E rstatn ing derfor i Dele af Aarhus Kapitelsgods, det saakaldte Præ-

bende Tved. Endvidere ejede Universitetet en Række.Møller sam t Lang

vaddam Sø (nu Damhussøen), hvor Universitetet m idt i det syttende Aar

hundrede holdt en Fisker og fordelte U dby ttet, Sudere, Karudser, Ged

der og Brasen in na tu ra til Professorerne; siden blev Søen forpagtet bort.

Alt dette Jordegods, der ved Matriklen af 1688 blev skyldsat for mere end

3000 Tdr. H artko rn , er forlængst ude af Universitetets E je; største Delen

af Bøndergaardene bortarvefæstedes fra 1795, Resten solgtes til fri E jen

dom efter Loven af 1852 og Langvaddam Sø, der nu hører under Hoved

stadens Vandforsyning, blev bortskødet 1811. Kun nogle Skove og ganske

enkelte G rundstykker er endnu tilbage.

De fleste af

Købstadsejendommene

var Huse i Hovedstaden, hvortil

kom Kannikegaarde i Roskilde og Aarhus, som dog allerede tidligt maa

være afhændet. Hovedmassen var københavnske Huse, navnlig Frue K ir

kes 103 Jordskyldshuse, som Universitetet overtog ved Reformationen.

For de flestes Vedkommende var der ikke Tale om egentlig Ejendoms

ret, der skulde kun ydes en Afgift, Jordskyld, til Universitetet, som til

lige havde Forkøbsretten til Husene. Ved Begyndelsen af det syttende

Aarhundrede begyndte man a t afløse Jordskylden og Ejendommene fri

købtes mod en bestem t Kapital. En mindre Del af Husene tilhørte dog

ligefrem Universitetet, navnlig saadanne, der laa i dets umiddelbare Nær

hed, i Skidenstræde, St. Pederstræde og Kannikestræde, og de lejedes ud.

De fleste af disse Lejevaaninger blev ligeledes solgte og Resten brændte

1728.

Ogsaa en større Del af

Tienderne

hidrørte fra det sekulariserede gejst

lige Gods, idet Universitetet ved Fundatsen af 1539 fik overdraget sam t

lige Bispetiender i Sømme og Tune Herreder, ialt 25. Hertil kom en Række