42 / 195
3 8
Kongetiender, som »de højlærde« Tid efter anden fik Gavebrev paa. Men
alle disse Tiender er i vor Tid afløste, ligeledes Tienden af Universitetets
13 Landsbykirker, og da den kapitaliserede Tiende er indgaaet i Formuen,
paahviler Vedligeholdelsespligten U n iversitetet, som stadig er E jer af K ir
kerne; Kaldsret har det kun til enkelte Lærerembeder. Samtlige Konge-
og K irketiender opgjordes 1661 til henimod 900 Tdr. H artko rn . Ogsaa de
to københavnske K irker, Frue og T rin itatis, va r tidligere det akadem iske
S tyre underlagt, den første siden Reformationen, den sidste, der oprinde
lig v ar bestem t til S tudenterk irke, fra Opførelsen under K ristian IV, men
P a tron a tsre tten er nu ophørt, for T rin itatis Kirke fra 1869, for Frue K ir
kes Vedkommende først fra 1917. De norske Tiender overgik sammen
med S tudieskatten af de norske Præstegæ ld 1811 til det planlagte nye Uni
versitet i K ristiania, og A rveretten til Rosendal Gods ved Hardanger-
fjorden, som nu for ganske nylig er tra a d t i K raft, tilfald t ved Opgørelses-
Akten mellem Danm ark og Norge af 1820 ligeledes den unge norske Høj
skole.
Af de Afgifter, der va r tillag t Universitetet, skal kun nævnes
Studie
skatten.
Den stamm er fra den katolske Tid, fra 1514, da K irker og Sogne
præster i den danske K irkeprovins fik Paalæg om a t svare en aarlig Ydelse
til U n iv ersitetet; efter Reformationen overgik Forpligtelsen til Kirkerne
alene, først i Sjælland og Skaane, siden ogsaa i Lolland og Falster, og ved
de skaanske Provinsers Tab ud strak tes den til N ø rrejy llan d ; endelig i 1667
kom Fyn og Norge med. Tankegangen var den, a t K irkerne skulde bidrage
til Universitetets Hovedformaal, Præsteuddannelsen. I 1732 blev der a tte r
paalagt Præ sterne S tudieskat, og der skulde nu desuden, enten af Kirken
eller af P ræ sten, udredes det samme »cathedraticum« (af cathedra i dets
Betydning af Bispesædet ved Alteret) som blev yd et Bisperne. S tudie
skatten af Als tab te s 1864, men ellers er denne Afgift først bo rtfaldet ved
Folkekirkens Lønningslov af 1922.
Almanakprivilegiet
skriver sig fra Fundatsen 1539, hvori Universitetet
forpligtedes til a t fremskaffe Kalendre, en Forretning, der oprindelig var
lagt i de medicinske Professorers Hænder. A lmanakker var vigtige paa
et T id spunkt, da Kongerne va r stæ rk t interesserede i Astrologien, og for
a t sæ tte Foretagendet i System, fik de højlærde 1636 Paalæg om a t antage
en A lm anaktrykker. Da dette Privilegium oprindelig ikke var meget ind
bringende, gik det i det attende Aarhundrede over til den m atem atiske
Professor Ramus personlig, som a tte r overdrog det til Universitetets Bog
tryk k e r, men Privilegiet kom omsider tilbage og opretholdes endnu. Alle
rede meget tidlig havde Universitetet sine egne privilegerede Bogtrykkere