48 / 195
44
vestlige Fjerdedel. Den nuværende Frue P lads var i ældre Tid K irkegaard,
oprindelig gik den vistnok helt op til Bispegaardens Grund, senere løb
der langs med Studiegaardens Sydgrænse en smal Passage, der hyppig
kaldes Kannikestræde, fordi den betragtedes som en Fortsæ ttelse af denne
Gade; Fiolstræde v a r endnu paa Reformationstiden ikke ført igennem og
K rystalgade, der lige til det n ittende Aarhundrede kaldtes Skidenstræde,
var paa det T id spunkt ogsaa kun et højst nødtørftigt Gadeanlæg, derimod
var Nørregade den gamle Alfarvej. Her ud mod har utvivlsom t B ispegaar
dens Hovedbygning ligget, og der findes da ogsaa Rester af m iddelalderligt
Murværk i Kommunitetsbygningens sydlige Ende. En anden af Bispegaar
dens Bygninger sta a r endnu tilbage paa Universitetets Grund i den gamle,
stadig beny ttede Konsistoriebygning.
I Fundatsen af 1539 nævnes flere Bygninger, som det nye Universitet
fik overladt, men deres Beliggenhed er vanskelig a t fastslaa med Nøjagtig
hed, ligesom der endnu er mange andre dunkle P unk ter i Universitetets
ældre Bygningshistorie. Sikkert er det kun, a t S tudiegaarden i K ristian 111 ’s
Tid om fattede tre Bygninger, hvoraf de to havde hø rt til Bispegaarden og
den tred je opførtes af Kongen, men paa en P lads, hvor der før havde sta a e t
en ældre Bygning, som indgik i den nye og kun delvis blev nedbrudt.
Konsistoriebygningen
(paa Planen mæ rket A), den eneste af alle de
gamle Universitetsbygninger, der har overlevet de U lykker og Ildebrande,
som i Tidens Løb har overgaaet S tudiegaarden, er rimeligvis identisk med
den Bygning, som i Fundatsen kaldes »domus quæstoris«, Rentemesterens
Hus, og som ud trykkelig siges a t ligge nordligst paa Grunden. I Regnska
berne for 1563—64 nævnes den første Gang som »Consistorii Hus«. Endnu
i vore Dage har Bygningen i Hovedtrækkene bevaret sit oprindelige Ydre,
den gotiske Stil, Murværk i m iddelalderligt Skifte, med Gesims af k an tstil
lede Sten og K am takker i den ene Gavl; Spidsbuer over Vinduesaabnin-
gerne er endnu bevaret i Kælderetagen. Kælderen selv er ganske som i
Bispetiden og viser, a t Bygningen er opført ved Midten eller i første H alv
del af det femtende A arhundrede; der er to Rækker Spidsbuehvælvinger,
hvilende paa romanske Granitsøjler med mærkelig korte Søjleskafter, rime
ligvis hidført fra en anden Bygning, maaske fra Frue Kirke (se Billedet
Side 47). Mod Øst har der væ ret en Udbygning, hvis Mure er bevaret inde
i den nuværende Forbindelsesbygning med Solennitetssalen.
Den anden af Bispegaardens gamle Bygninger, som Un iversitetet over
tog, udgjorde den sydligste Del af den nuværende
Kommunitetsbygning
ned mod Frue Kirke (paa Planen mærket B). Det var en grundm uret og
kam takk et gotisk Bygning i Stil med Konsistoriehuset, blot betydelig
større, og var, som Rørdam mener, rimeligvis Hovedbygningen i Biskop