52 / 195
48
Fangekælderen, hvis Mure udviste mange indkradsede Navne og Aarstal,
tilkastedes først ved den nuværende Universitetsbygnings Opførelse og
maa endnu ligge sk ju lt under Jorden.
Bygningen ud mod K irkegaarden fik ogsaa i K ristian IV ’s Tid en anden
Bestemmelse. E fter T rin itatis Kirkes Opførelse anb rag tes B iblioteket paa
K irkeloftet og forblev der, indtil den nuværende Universitetsbiblioteks
bygning i Fiolstræde opførtes. I Bygningens øverste S tokvæ rk installeredes
derefter Museum og R aritetskamm er, i det nederste indrettedes Anatom i
salen, og hele Bygningen fik siden Navn af Domus anatom ica (hvoraf et
sam tid ig t Billede ses Side 28).
Til ind i det attend e Aarhundrede beholdt Studiegaarden i det store og
hele den Skikkelse, som den havde faaet i K ristian IV ’s Tid. I 1641 brændte
Køkken, Bryggers og Bagers i Kommunitetsbygningen, men ellers skete
der ingen større Skade, og Bygningen v a r faa Aar efter rejst igen. Ogsaa
under Belejringen 1658—59, da Svenskernes G ranater og Kugler slog ned
i Konsistoriehuset, drev Faren over, men i den store Ildebrand 1728 blev
Studiegaarden to ta lt lagt øde, kun Konsistorium reddedes ved en Kommu
nitetsdekans resolutte Optræden. Ulykken v ar komplet, ikke blot S tudie
gaarden selv og alle dens Samlinger, ogsaa Residenser, Kollegier og Bi
blioteket paa T rin itatis K irkeloft var gaaet til Grunde, kun Regensen slap
naadig, om end ikke uskadt. Den bekendte P ræ st Christen Lassen Ty-
chonius kunde i fuldt Alvor foreslaa a t fly tte Un iversitetet til Viborg —
hvor han selv va r S tiftsprovst. Trods alt gik det forholdsvis h u rtig t med
Genrejsningen. Den nye Kommunitetsbygning var allerede færdig 1731 og
i Slutningen af det følgende Aar kunde den nye Auditoriebygning indvies.
Murene stod tilbage af Collegium novum , Indretningen blev om tren t den
samme, og Studiegaarden fik saa nogenlunde sit tidligere Udseende igen,
blot va r det smukke T rappetaarn paa Hovedbygningen forsvundet og
e rsta tte t af en T ag ry tte r (som det ses paa Billedet Side 21).
Det var først, da Ulykken anden Gang kom over Studiegaarden, a t
den m istede sit gamle Præg.- A tter under Bombardem entet 1807 lagdes
den egentlige Universitetsbygning i Aske, men Kommunitetsbygningen
skaanedes til Dels og det gamle Konsistoriehus, som højere Magter synes
a t holde en beskærmende H aand over, gik igen u skad t ud af Ilden. Denne
Gang varede det længer, inden Forholdene a tte r kom i Orden og man m aatte
en Aarrække hjælpe sig saa godt man kunde med de trange Rum i Kom
m un itete t og Konsistorium og hvor man ellers kunde faa Plads. Der var
meget and et a t bygge op efter Ødelæggelsen og T iderne var knappe, og
da S tadsbygm ester Peder Malling havde ud arbejdet en pragtfuld P lan med
Fagadebygning i græsk Stil og om fattende den hele Universitetsgrund,