55 / 195
51
ningsideer, fulgte mange magre. I 1801— 10 sank Gennem snittet til 108
danske og 18 norske S tudenter pr. Aar, gik lidt i Vejret i 1811—20, et
T iaar, der dog var mærket af S tatsbankero tten og Norges Afstaaelse, og
svingede saa frem og tilbage i Resten af Aarhundredet, men stadig med
stigende Tendenser. M iddeltallet for de første firsindstyve Aar af Aarhun
dredet var 150, hvoraf Koleraaaret 1853 udviste det m indste Antal (93)
og 1865 det største (233); det var den almindelige Energiudfoldelse efter
den sidste slesvigske Krig, der her som paa mange andre Maader gav sig
Udslag. Men det er dog de sidste fyrretyve Aar, der har givet de rigeste
Fold paa den akadem iske Ager. I 1887 immatrikuleredes 329 S tudenter
— nu er Tallet næsten firdoblet, saaledes a t S tudenterhøsten allerede i
1927 v ar oppe over de 1200. Og saa er der endda i vore Dage et langt
større Antal S tuden ter end tidligere, der ikke gør Brug af deres Ret til
at lade sig indskrive ved Un iversitetet.
Den samme rejsende Tysker, der udtaler sig om Københavns Univer
sitet ved Aar 1600, lader ogsaa en Y tring falde om, a t Studenterne her er
næsten lu tter Danskere og Nordmænd — der er ingen
fremmede.
Dette var
vist ganske rigtigt, tag et i al Almindelighed, men gjaldt dog ikke for den
nærmest følgende Periode, th i i Trediveaarskrigens Tid søgte Mængder af
tyske S tudenter herop, bo rt fra Krigens vilde Kaos, fra H jem landet, der
var i Opløsning og hvor Universiteterne stod tomme og forladte. løvrigt
er hans Forundring over kun a t træffe Landets Børn ved det danske Aka
demi, ganske naturlig, da de fleste tyske, franske og italienske Universi
te te r i Datiden havde stæ rk Tilgang fra mange forskellige europæiske S ta
te r — et Forhold, som ved flere af dem er bevaret indtil vore Dage. Men i
den Henseende har Københavns Universitet altid indtaget en Særstilling..
Invasionen under Trediveaarskrigen satte ikke blivende Spor — i sidste
Halvdel af det syttende Aarhundrede og største Delen af det attende blev
der ganske vist hvert Aar indskrevet S tudenter fra fremmede, især tyske,
Universiteter, men Tallet var kun ringe; i det nittende Aarhundrede blev
Fremmedelementet ubetydeligt (nogle ganske faa aarligt) og bortelim ine
redes næsten helt efter 1864. E fter a t Latinen var afskaffet som Under
visningssprog, havde Københavns Universitet ingen større Betingelser for
a t opnaa et in ternationalt Tilsnit, og selv om der i de seneste Aar er
indskrevet flere fremmede S tudenter end tidligere, saa er Antallet dog
kun ubetydeligt i Forhold til den hele Masse. De »Udvekslinger« af P ro
fessorer og S tudenter, der i vore Dage finder Sted mellem vo rt og andre
Universiteter til gensidig Fremme af Samkvemmet mellem Nationer og
K ulturer, har nærmest K arakter af organiseret Fremmedbesøg.
Københavns Universitet har altid været en national Enhed og Stu-
4
*