59 / 195
55
i Firserne var Tilgangen meget ringe, men øgedes derefter hu rtig t og efter
en stedse stigende Skala, saaledes a t »Studinerne« nu, selv om de ikke er
lige saa talstæ rke som de mandlige S tudenter, dog udgør en meget be
tydelig Minoritet. En stor Del nøjes dog med Adgangseksamen til Univer
sitete t og lader sig slet ikke immatrikulere.
Oprindelig søgte Kvinderne navnlig til Medicinen og Artes, men siden
har de givet sig i Lag med alle Studiegrene, har underkastet sig Embeds
eksamen under alle F aku lteter og der er kreeret et lille Antal medicinske
og filosofiske Doktorer. De tidligste kvindelige Studerende udmærkede sig
ved Dygtighed og Flid — en naturlig Følge af, a t det kun var de maal-
bevidste og viljestærke E lementer, der formaaede a t trodse Tidens For
domme — nu staar de mandlige og kvindelige Akademikere i den Hen
seende paa lige Fod. Den første Embedseksamen toges af en kvindelig
S tuden t 1885 (Lægen Nielsine Nielsen), den første kvindelige Doktor
kreeredes under det filosofiske F aku ltet 1893 (Historikeren Anna Hude)
og den hidtil eneste Udmærkelse til Embedseksamen, der er tildelt en
Kvinde, er opnaaet under det samme F aku ltet (af Historikeren Johanne
Skovgaard).
De kvindelige Akademikere er et moderne, meget interessant, men
endnu stæ rk t tidsbegrænset Kapitel i Universitetets Historie — det er nu
nødvendigt a tte r a t komme ud paa de store Vidder, med Udsigter paa
langs ned gennem Aarhundrederne. Ungdommen kommer nu om S tunder
til Universitetet efter a t have gennemgaaet Studentereksamens Skærsild
ude ved Landets Gymnasier, og Universitetet akcepterer uden videre det
Eksamensbevis, der forelægges. Men saaledes har det ikke væ ret altid.
Naar S tudenten i ældre Tid bankede paa Højskolens Dør, medbragte han
ganske vist et Testimonium vitæ et eruditionis — en A ttest for gode Sæder
og Kundskaber, ud sted t paa Latin af Rektoren i den Skole, hvorfra han
kom, men det viste sig snart, a t A ttesten ikke altid var helt a t lide paa,
navnlig hvad Kundskaberne angik, og efter a t dette Forhold (som allerede
antydet) v ar paaklaget i »Novellerne« af 1621, m aatte Universitetet selv
til a t føle de unge K andidater paa Tænderne. I 1625 omtales en Examen
styli, d. v. s. en Prøve i latinsk Stil, der rimeligvis maa være indført i de
nærmest foregaaende Aar, og med denne forbandtes 1630 en Examen
artium , d. v. s. en videregaaende Kundskabsprøve udover Latinen. Hvor
streng t denne Foranstaltning i Begyndelsen blev overholdt, skal lades
usagt, men efterhaanden indskærpedes og fæstnedes den ved Kongebud
og opretholdtes i de senere Fundatser. Examen artium — eller »Artium«
som den blot kaldtes — afholdtes ved selve Universitetet, og ingen blev i
Almindelighed imm atrikuleret uden den — ikke før Fundatsen af 1788