57 / 195
53
trækkes de allerfattigste og fast Stoddere, ikke a t tale om, a t andre Tyske
ved extorquerede (d. v. s. forfalskede) A ttester sub nomine Slesvicensium
kan hidkomme, hvilket ikke er a t frygte for i Henseende til Danske og
Norske, efterdi Maalet røber dem.« Det lykkedes dog ikke i Længden a t op
retholde dette S tandpunk t — ved et kgl. Reskript aabnedes 1758 Ad
gangen til Kommunitetet for slesvigske S tudenter, som dog ved Testi-
UNIVERSITETET I FYRRERNE
(Kobberstik)
monia skulde bevise, »at de ikke ere egentlige saakaldte Holstenere, men
Slesvigere af Fødsel.« Holstenerne stod altsaa stadig uden for, men de
havde fra 1665 et gottorpsk Universitet i Kiel a t ty til. Nordmændene
derimod havde fra første Færd samme Adkomst til Kommunitetet som
Danskerne og fik 1607 endda en Forret, idet det i den norske Kirkeordinans
bestemtes, a t tolv flittige norske S tudenter fortrinsvis skulde have Ad
gang, dog ikke forud for Islændere og Færinger, som allerede fra Frede
rik 11’s Tid havde Privilegium frem for alle andre. Da det kun var de
bedste bland t de unge, der kom herned fra disse fjerne Landsdele, var
denne Ordning ganske naturlig.
At Universitetet og det akademiske Studium kun stod aabent for Mænd
— det fulgte af ældre Tiders Syn paa Kvindens Stilling i Samfundet. Naar
undtages det forlængst nedlagte medicinske Universitet i Salerno, hvor
der i Middelalderen skal have væ ret kvindelige Professorer (hvilket synes.