56 / 195
52
den terne har aldrig dannet »Nationer« eller »Burschenschaften« som ved
svenske og tyske Un iversiteter, til Trods for, a t den danske S ta t i ældre
Tid bestod af en Række Landsdele, der va r re t forskellige i Sprog og Kul
tu r og heller ikke geografisk dannede noget tæ t afgrænset Hele. Det var
vel her, som paa mange andre Om raader, Udslaget af en vis modsæ tnings
løs Samhørighed, der gjorde sig gældende, saaledes a t den egentlige Hjem-
UNIVERSITETET I FYRRERNE
(Kobberstik)
stavnsfølelse ikke spillede ind i eller hæmmede det daglige Samkvem.
Thi den Omstændighed, a t Hertugdømmernes S tudenter, selv Slesvigerne,
kun i ringe Grad søgte til Danm arks Universitet, det havde næppe
politiske, men kun ren t praktiske Aarsager. Ikke blot stod de ty sktalende
Befolkningselementer sprogligt og stedligt de tyske Universiteter nærmere,
men en nok saa virksom Grund til a t de holdt sig borte, var den, a t de
først sent fik Adgang til Komm unitetet og de andre Universitetsstipendier.
Slesvigske S tuden ter havde flere Gange søgt om Ligeret med danske og
norske, men stadig faaet Afslag. I 1745 blev Sagen rejst paany, men baade
Gram og Holberg, som i disse Aar havde den førende Stilling i Universitets
s ty re t, va r stæ rk t imod denne Afvigelse fra tidligere P rak sis; Holberg ud
taler, at hvis nogen tro r, a t Slesvigernes Adgang til akadem iske Beneficier
»vil contribuere til Universitetets S tyrke og Lustre (d. v. s. Anseelse), saa
ville de finde, a t det heller vil blive til Byrde, saasom derved alene vil ind