53 / 195
49
m a a tte den henlægges, da den var for dyr. Endelig i 1831 enedes man om
et Kompromis og den 13. Oktober 1836 blev den nuværende Universitets
bygning indviet med stor Højtidelighed. Den er forlængst blevet for lille
og Annekser er allerede omkring sidste Aarhundredskifte in d re ttet i Studie
stræde, dels i Polyteknisk Læreanstalts gamle Bygning, dels i Bispegaar-
dens tidligere Have, og der findes nu Universitetets moderne Laboratorier og
(Stik i Universitetsprogram 1836)
de store Auditorier. Pladsen ved den gamle Studiegaard var allerede op
tag et af Herholdts Universitetsbiblioteksbygning (opført 1857—61) og af
Zoologisk Museum (opført 1863—69).
IV
I de foregaaende Afsnit er — i al fordringsløs Korthed — behandlet
Universitetets Stiftelse og tidligste Skæbne, dets Forlis og Genopstaaen,
dets retlige Stilling og fundatsmæssige Rammer, dernæst Videnskabens
V irkekaar inden for Fakulteterne og endelig det materielle Grundlag —
nervus rerum gerendarum. Men det vigtigste er gemt til sid st: selve Men
neskem aterialet — ikke Professorerne, de hører med til den akademiske
Organisme — men det Materiale, der arbejdes med ved Universitetet,
Leret, der formes i Lærerens Hænder, den akademiske Ungdom,
Studen
terne.
S tudenter er det vigtigste for et Universitet — det er galt, naar der
er for faa, det er ogsaa slemt, naar de kommer dragende i Hærskarer, der
vokser Aar for Aar, saaledes som i vore Dage, men set fra et akadem isk
Synspunkt er det første værre end det sidste, hvor store de sociale Ulemper
nu end kan være. S tudenter skal der altsaa til, og vi vil nu gerne følge S tu
denten paa hans akademiske Bane fra det Øjeblik han — i svundne, mere
blodrige og umiddelbare Tider — har gennemgaaet Depositsens Skærsild
eller — i vor humane og dannede Tidsalder — højtidelig har tryk k e t