KøbenhavnsUniversitet

liggenhed er ikke klar. E fter Udtrykkene i det om talte Skøde til Kommu

n itetet af 1603 skulde man tro, a t der menes den Bygning Vest for Konsi-

storiehuset, der endnu anvendes som Professorbolig (paa Planen mærket

E), og hvor Murværket i Kælderen paaviseligt peger hen paa en ældre

Byggeperiode, men da der i den nordre Ende af Collegium novum i begge

E tager fandtes Værelser, der hørte til den sam tidig opførte Residens, kan

KÆLDEREN UNDER KONSISTORIEBYGNINGEN

(Tegning af J. Th. Hansen)

man lige saa godt antage, a t den laa Øst for Collegium novum, hvor der

lige saa paaviseligt i det attende Aarhundrede ogsaa fandtes en Professor

residens (paa Planen mærket H). Dette Spørgsmaal maa altsaa foreløbig

forblive uløst ligesom flere andre.

Det blev den fysiske Professor Jon Venusin (der forøvrigt ogsaa var en

habil Botaniker), som fik den nye Residens og som snart efter klagede over

Spektaklerne fra det nærliggende

Carcer.

De akademiske Fængsler laa, i

hvert Fald fra 1626, under Udbygningen paa Konsistoriehusets Østside,

som dette Aar udvidedes saaledes, a t den dannede en Forbindelsesbygning

over til Collegium novum (paa Planen mærket I) med en Façade ind mod

Studiegaarden i hollandsk Renæssance, prydet med en hø jt opløbende

Fronton (der ses paa Billedet Side 21). Carceret omtales 1742 som en fugtig

og sundhedsfarlig »Jordkælder under Konsistoriehuset til a t straffe mod

villige og haardnakkede S tudentere med« og beskrives af Werlauff som et

»lidet hvælvet Rum med een Indgang og et lidet Vindue ud til Baggaarden«.