47 / 195
43
andre Embedsmænd, Skatter, Huslejehjælp til Professorenker etc., og
Resten uddeltes saa to Gange aarlig som »Distributs« til Professorerne.
Det var Hovedtrækkene i Ordningen. Hertil kom navnlig i ældre Tid
Naturalieuddelinger, især Oldensvin. I 1724 indsendte f. Eks. to af Fog
derne 46 Svin, hvoraf Rektor tog det bedste forud, og de øvrige fordeltes
bland t samtlige Professorer ved Lodtrækning. Og af Universitetets Skove
udvistes der Brænde. F ra 1796 begyndte man a t inddrage Corpora og gaa
over til fast aarlig Professorgage, men først mange Aar efter forsvandt de
sidste Levninger af den gennem Aarhundreder opretholdte Maade a t lønne
Professorerne paa.
Lige fra de ældste Tider havde et Flertal af Universitetslærerne Em
bedsboliger — de saakaldte
Professorresidenser,
københavnske Gaarde,
i Reglen med tilhørende Haver, liggende i Universitetets Nærhed, og de
Professorer, der ingen havde, oppebar i Reglen Residenspenge eller Hus
lej egodtgørelse. I den første Fundats tales allerede om »casæ et residentiæ
pro fessorum« og ved Fundatsen af 1539 blev o tte Kannikegaarde bestem t
til Professorresidenser. Enkelte ny Residenser kom til, andre blev solgt,
men Tallet laa stadig omkring en halv Snes. I det attende Aarhundrede
var der elleve, der alle gik til Grunde i Ildebranden 1728. I Fundatsen af
1732 blev indsat en Løfteparagraf om deres Opførelse, men det varede
meget længe, inden det givne Løfte blev helt indfriet; først efter Mid
ten af Aarhundredet var de alle bygget op paany, væsentlig for Frue
Taarns Penge. Under Branden 1795 brændte a tte r to, hvoraf den ene al
drig blev genopført, og i Bombardementet ødelagdes seks, der heller ikke
erstattedes, saaledes a t der kun blev fire tilbage. Af disse blev to i St.
Pederstræde anvend t til Polyteknisk Læreanstalt (nu Universitetets An
neks), en solgtes 1837, men den sidste, i St. Kannikestræde, beholdt Uni
versitetet og den benyttes endnu til Professorbolig. Her boede Madvig
til sin Død i 1886.
Ogsaa Universitetet selv fik sit eget Hjem efter Reformationen og har
stadig til Huse paa den samme Plads. Ved Middelalderens Slutning laa
Roskildebispens Gaard lige over for Stadens Hovedkirke, og her blev
Joakim Rønnov, den sidste katolske Biskop, fængslet i Sommeren 1536.
Da Reformationen var fuldbyrdet, indrettedes Bisperesidensen til
Studie-
gaard
for det genoprettede Universitet, som straks synes a t have ta g e t den
i Brug, endnu inden Fundatsen af 1539 blev udstedt.
Hvor stor en Del Bispegaardens Grund indtog af det hele Areal, der nu
tilhører Universitetet, nemlig den Bygningsfirkant, som begrænses af Frue
Plads, Fiolstræde, Krystalgade og Nørregade, skal lades usagt — den
første Studiegaard om fattede i hvert Fald næppe sto rt mere end den syd