45 / 195
41
med Povl Eliesen som Forstander, men det var kun nogle faa Aar i Virk
somhed.
Valkendorffs Kollegium
, som er det ældste af de endnu bestaa-
ende, oprettedes 1588 af den ugifte Rigshofmester Kristoffer Valkendorff
i den samme Gaard, hvor Povl Eliesens Kollegium tidligere havde haft
til Huse. I 1623 oprettede Kristian IV
Regensen
(Collegium Regium), længe
det største danske Studenterkollegium og nær k n y tte t til Kommunitetet.
Borchs Kollegium
(Collegium Mediceum) er 1689 stiftet af den ligeledes
ugifte Ole Borch til E rindring om Familien Medici i Florens, hvor han i
sin Ungdom havde mødt saa megen Velvilje; Bygningen, som han lod op
føre paa en Grund i Store Kannikestræde, hvor der før havde ligget en
Professorgaard, indviedes 1691.
Elers Kollegium
(Collegium Elersianum)
er stiftet af Assessor i Kammerkollegiet Jørgen Elers ved Testam ente af
1691 som et Minde om den Ulykke, der overgik ham ved Operahusets
Brand 1689, da to af hans Børn mistede L ivet; det opførtes først efter hans
Død paa en Grund i Store Kannikestræde over for Regensen og indviedes
1705. Alle disse gamle Kollegier er i Tidens Løb brændte eller ombyg
gede. De to yngre er
Hassagers Kollegium
, stiftet af Enken efter Sogne
præst Carl Hassager ved Testamente af 1888, opført efter hendes Død
i Bredegade paa Frederiksberg, indviet Aar 1900, og
Studentergaarden
ved
Tagensvej, som nu er det største Kollegium, stiftet af danske Borgere med
Tilskud af S ta t og Kommune og indviet 1923. Kollegierne er fundatsmæs
sige Stiftelser, paa Linje med Universitetets Stipendier og Legater, og
styres af Eforer, valgte af Konsistorium. Den samlede
Legatformue,
ibe
regnet Kollegiernes Kapitaler (men ikke de faste Ejendomme) udgør nu
ca.
6
y
2
Million Kroner.
Hele denne vidtløftige Formue, af saa forskellige Bestanddele og tid
ligere end mere vanskelig a t operere med, fordi den endnu ikke var kap ita
liseret, bestyredes i ældre Tid af en enkelt Mand, Universitetets Skatmester
eller Rentemester (thesaurarius), senere kaldet
Kvæstor.
Han var Gods
forvalter i stor Stil. Un iversitetet havde fuld Frihed over sit jordegods,
ganske i Smag med Adelens gamle Privilegier, havde alle Herligheder, Ret
til Udvisning i Skovene, Hals- og Haandsret over sine Bønder. Derfor var
ogsaa Fangekælderen under Konsistoriebygningen, i hvert Fald en Tid,
delt i to Rum, en S tudenterkæ lder og en Bondekælder. Universitetet holdt
ligesom enhver anden adelig Godsejer sine Ridefogder, kun B irkeretten
manglede; den kunde ikke etableres, da Godset laa saa spredt. Alle de af
Forvaltningen flydende Forretninger tilfaldt Kvæstor, dog m aatte Rektor
til helt ind i det attende Aarhundrede selv hvert E fteraar følge med ud
paa Godset og modtage de Universitetet tilkommende Oldensvin eller E r
statningen derfor, Oldengælden. Det forstaar sig, a t den endelige Afgørelse