40 / 195
3 6
kun af Navn, det filosofiske tjener langt frem i Tiden fortrinsvis teo
logiske Formaal — det er Teologiens Famulus og H jæ lper. I det sy t
tende Aarhundrede lykkes det N aturvidenskaben a t udfolde sig — den
er i S tand til nogenlunde a t holde sig fri af Teologien, men Aandsviden
skaben ligger stadig under for den. Først i det a ttend e Aarhundrede be
gynder J u ra , Medicin og de frie Videnskaber selvstændig a t y tre sig i nogen
nævneværdig Grad og tilkæmper sig ned mod det n ittende efterhaanden
en nogenlunde jævnbyrdig Stilling med Teologien. Aands- og N a tu rv id en
skaben kappes nu om Førstepladsen. I det nittende A arhundrede naar
Aandsvidenskaberne deres foreløbige Kulm ination, i vor Tid er det
N aturvidenskaberne og Lægevidenskaben, der peger fremad og opad. Om
Aandsvidenskaben a tte r vil sejre i Kampen om Førerpladsen, beror paa,
om den formaar a t frigøre sig for de alt for strenge Metoder, der nem t
gaar over til Mekanisering. Aandsvidenskaben er individualistisk i sit
Væsen, og naar kun sin højeste Udfoldelse under et frit personligt, kun af
den videnskabelige Erkendelse b aaret Skøn.
III
Københavns Universitet er i vore Dage, i langt højere Grad end for
hen, en S tatsan stalt. Det ejer selv en Formue, og regnedes derfor tid
ligere som e t »Institu t med særlige Fonds«, men U d b y tte t af disse »Fonds«
betyder nu saa lidet paa Universitetets Budget, a t det p raktisk ta lt er
S taten , der udreder alle Udgifterne til Driften. Kapitalformuen, der ud
gør ca. 4 Millioner K r., maa ikke røres uden de lovgivende Myndigheders
Sam tykke. Blot for et P a r Menneskealdre siden v ar det ganske anderledes.
Un iversitetet fik vel et Bidrag fra S taten , men m aatte ellers klare sig
selv; det m a a tte dække Underskud af Kapitalen eller laane hos Kommu
n itetet. Men denne Kilde er nu sto pp et; Kommunitetet, der stadig hører
til hine »Institutter« og som tidligere ogsaa ydede B idrag til Universitets-
formaal eller videnskabelig Virksomhed, anvender nu kun sine Midler i
nøje Overensstemmelse med sit oprindelige Form aal: Studenterforsorgen.
Den akadem iske Undervisning har altid principielt væ ret gratis, bo rtset
fra visse Kendelser og Eksamensafgifter, og en lang Række Stipendier og
Legater, f. T. ca. 250, bidrager til a t lette Byrderne for de unge ved Uni
versitetsopholdet i Hovedstaden — men trods Mængden slaar de ikke til
under den stadig øgede Tilgang af Studerende.
Det er im idlertid væsentlig ældre Tiders Forhold, som det her, paa
disse Blade, gælder om a t faa udredet. Det økonomiske Grundlag bestod
den Gang i Indtægter af Jordegods, Provenuen af Skatter, der var tillag t