KøbenhavnsUniversitet

Historie« i næsten et Aarhundrede har tje n t som Grundlag for det histo

riske Universitetsstudium . F aku ltetet havde det Held bland t sine Lærere

a t kunne optage en saa ejendommelig Begavelse som N. M. Petersen, den

stille, lærde L itteratu rh isto riker med den vaagne Digtersans og fine Føl

somhed over for de litterære Fænomener, men var ikke fordomsfrit nok

til a t kny tte til sig en ikke mindre ejendommelig Begavelse som Georg

Brandes, den klare og skarpe, iltre og æggende L itteratu rk ritiker med de

om fattende Kundskaber paa mange forskellige Om raader. Lykkeligvis

kunde han i K raft af sin Doktorgrad ved sit eget Lands Universitet holde

de vækkende Forelæsninger, der fik endnu større Betydning for den hele

Aands- og L itteraturudvik ling end Henrik Steffens’ næsten lige saa be

røm te trek v a rt Aarhundrede før, og lykkeligvis kunde Universitetet og-

saa, da Tidsforholdene havde ændret sig, medvirke til a t gøre U retten

god igen; fra 1902 fik han til fri videnskabelig Virksomhed — altsaa uden

Forelæsningspligt — af Kommunitetets Midler et aarligt Beløb, der svarede

til højest Professorgage, og blev desuden udnævnt til Professor i 3. Rang

klasse Nr. 9 — d. v. s. stillet paa lige Fod med Universitetsprofessorerne.

Det var maaske lidt odiøst paa denne aabenlyse Maade a t gøre Brandes

til Rangsperson — men hvad, Holberg endte jo ogsaa som Baron!

Ligesom det medicinske F aku ltet fik ogsaa det filosofiske først sent en

Embedseksamen, som ganske naturlig t fortrinsvis m aatte tage Sigte paa

Lærerembederne ved de højere Skoler. Ved Fundatsen af 1788 indførtes

en filologisk Lærereksamen, der 1849 ændredes til en filologisk-historisk

Embedseksamen. I 1850 udskiltes Naturvidenskaberne i et særskilt mate-

m atisk-naturvidenskabeligt F aku ltet, men her fandtes længe ingen anden

Eksamen end den ligeledes ved Fundatsen af 1788 indførte Magisterkonfe

rens, der oprindelig kun var en indledende Prøve for a t opnaa Tilladelse

til a t disputere for Magister- og Doktorgraden. Endelig i 1883 indførtes

for begge F aku lteter Skoleembedseksaminer med flere nogenlunde valgfri

Fag (nu m indst to), stadig dog med Bibeholdelse af Magisterkonferens,

beregnet paa vordende Videnskabsmænd, der ønsker a t hellige sig et en

kelt Fag; men ogsaa Skoleembedseksamen giver nu Adgang til Erhvervelse

af Doktorgraden.

Samler man den hele historiske Udvikling, bliver R esu ltatet i K o rt

hed dette. Bortset fra den første korte, katolske Periode begynder Univer

sitetet som en Reformations-Højskole, og gennem Aarhundreder er Hæv

delsen og Befæstelsen af den protestantiske Lære dets højeste — og i

Grunden dets eneste Formaal. Det teologiske Faku ltet sidder ubestridt

inde med Førstepladsen, det juridiske og medicinske bestaar næsten