44 / 195
4 0
sitete t som den fik sit eget Hus og sine egne Midler. Kongen skæn
kede nemlig Stiftelsen straks ved dens Oprettelse 153 Bøndergaarde paa
Sjælland og Falster og Kongetienden af 92 Sogne, saaledes a t dens Jo rd e
gods ved Matrikuleringen 1688 kunde ansæ ttes til ca. 1080 Tdr. H artko rn
eller mere end der udkrævedes til et Baroni.
Om K ommunitetets velkendte Udviklingshistorie skal iøvrigt blot gøres
nogle spredte Bemærkninger. De faa Aar, inden det selv i Begyndelsen
af 1570erne fik sin egen Bygning paa Studiegaardens Grund havde det til
Huse i Helligaandsklostret, hvor S tudenterbespisningen tidligere havde
fundet Sted, vistnok netop i den Bygning, der endnu sta a r tilbage af det
gamle K loster og tjener til Lokale for Kommunens Folkebibliotek. Da
Stiftelsen flyttede, tog den N avnet med — kaldtes i daglig Tale langt ned
i Tiden »Klostret«, men hed officielt Communitas (ell. mensa) regia eller
paa Dansk »de hundrede Studenter«. D ette Navn passede dog kun en Tid
— Alumnernes Tal va r underkastet stæ rke Svingninger, var i K ristian IV ’s
Tid oppe paa 144, nedsattes a tte r efter Svenskekrigen til 100, men var
m id t i det a ttend e Aarhundrede oppe paa om tren t det dobbelte og m ind
skedes saa atte r. A t Stiftelsen undertiden blev m isbrugt, derpaa ty d e r det
Vers, som N y taarsaften 1580 blev opslaaet bl. a. paa Kristoffer Valken-
dorffs Husdør — Rigshofmesteren va r nemlig paa det T id spunkt S tiftel
sens øverste Tilsynshavende — , og hvori det hævdedes, a t »de rige S tu
den ter æder Kongens Kost, de fattige lider baade Hunger og Frost«, og
lignende Klager lød ogsaa længer ned i Tiden. Med Spisningen paa Kom
m un ite tet v a r forbundet D isputationer, saaledes a t Stiftelsen baade tjen te
et m aterielt og et aandeligt Formaal, og det var streng t forbudt a t tale
andre Sprog paa »Klostret« end Latin og Græsk. I 1736 ophørte Spisningen
og afløstes af en ugentlig Understøttelse paa fire Mark, medens Øvelserne
fo rtsattes lige til 1795 — fra 1777 dog under stæ rk t ændrede Former. Det
er mærkeligt a t se, hvorledes de historiske Begivenheder gaar i Ring og
ofte vender tilbage til deres Udgangspunkt. Saaledes ogsaa her. Den gamle
S tudenterbespisning er op taget i den allernyeste Tid og netop under samme
Tag som tidligere, men naturligvis paa en hel anden Maade. Den er ikke
gratis, men ydes for »en billig Betaling«, og det er ikke netop en Betingelse
for a t faa Adgang, a t Konversationen føres — paa L a tin !
Om de akadem iske
Kollegier
ogsaa kun nogle faa Ord. Denne Form for
Universitetsliv har herhjemme aldrig naaet den Udvikling som de engelske
Colleges — de danske Kollegier har altid haft deres største Betydning ved
a t give S tudenterne Tag over Hovedet. Der er seks ialt. Det første op ret
tedes allerede i den katolske Tid, i 1517, da det helsingørske K arm eliter
klosters Gaard i St. Pederstræde indrettedes til Bolig for studerende Munke