43 / 195
39
og Boghandlere (siden ogsaa Bogbindere), der oprindelig immatrikuleredes
og langt ned i Tiden stod under den akademiske Jurisd iktion , f. Eks. ved
Skiftebehandling.
Naar hertil føjes Bidragene fra S tatskassen, der har sit historiske P ræ
cedens i den Genant paa 200 Guldgylden, som efter Fundatsen af 1539
aarlig skulde udbetales Universitetet af Øresundstolden, og Bidragene fra
OPSTALT AF KOMMUNITETSBYGNINGEN 1748
(Kobberstik i Thurahs Hafnia Hodierna)
Kommunitetet, som allerede fra ældre Tid ydedes til særlige Universitets-
formaal, er der vistnok i store Træk gjort Rede for de vigtigste Indtægts
kilder til Universitetets Drift og Universitetslærernes Lønning i ældre Tid.
Men det er kun den ene Hovedpost paa Universitetets Indtægtsside, den
anden om fatter de Fonds, der er bestemte til S tudenternes Underhold,
Legatformuen og Kommunitetet, hvortil Universitetet aldrig har haft
Ejer-, men kun Forvaltningsret i Overensstemmelse med de enkelte Stif
teisers Fundatser. Denne Post er urørlig og bestaar ogsaa uforandret fra
Fortiden, blot a t der er kommet en Mængde ny Legater til.
Kommunitetet
er op rettet af Frederik II, men det var egentlig kun en
gammel Tanke, som han gav en mere storladen Udformning. Ikke blot
var det bestem t i Fundatsen af 1539, a t der aarlig skulde fordeles en større
Pengesum mellem fattige S tudenter og a t Universitetets Skatmester skulde
holde Bord for de akademiske Borgere for en billig Betaling, men Kri
stian III skænkede desuden Helligaandsklostret tolv Læster Korn aarlig
til Bespisning af tolv fattige S tudenter — et Antal, der inden Kongens
Død udvidedes til tyve. Disse Bestemmelser var det Efterfølgeren udvidede
1569 med sand kongelig Rundhaandethed ved a t skabe en Bespisnings
an sta lt for hundrede fattige S tudenter — for saa vidt uafhængig af Univer