![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0038.jpg)
34
Hans v . Aphelen og E tienne Fum ars var virkelige Docenter. Engelsk
derimod blev næppe doceret før 1802, Tysk vistnok ikke før 1836.
Det er først i sidste Halvdel af det a ttend e Aarhundrede, a t de mange
forskellige Discipliner inden for det filosofiske F aku ltet, baade Aandsviden
skaben og Naturfagene, rigtig begynder a t udfolde sig og kendeligt vinder
Terræn. De gror frodigt. Frem skridt og Reformer næsten falder over
hinanden, og i det nittende Aarhundrede fuldbyrdes endelig Udviklingen.
Det filosofiske F aku ltet har nu, ta k k e t være kraftige rationalistiske S trøm
ninger, afgjort og endeligt frigjort sig fra Teologien og udfolder en blom
strende og mangesidig Virksomhed. I 1836 tæ ller F aku ltetet 16 normerede
Lærestole, om fattende klassisk og østerlandsk Filologi, H istorie, S ta tistik
og nordiske Oldsager, Kameralvidenskab, Filosofi, Æ stetik , M atematik,
Astronom i, Fysik, Kemi, Mineralogi, Botanik og Zoologi — men Professo
raternes Antal overstiger stæ rk t det normerede, i 1840 er der saaledes
ialt 24 ordinære og ekstraordinæ re Universitetslærere, og b land t de sidste
baade en Professor i L itteratu rh isto rie og en Professor i ty sk og fransk
Sprog; derimod er der paa det T id spunkt ingen i Engelsk for slet ikke a t
tale om andre levende Sprog. Det vil im idlertid blive alt for v idtløftig t
og derfor ørkesløst a t gaa ind paa de nærmere Forhold, der alligevel kun
kan antydes. Det maa være tilstrækkeligt blot a t nævne nogle ganske faa
Navne — og Navne, som alle kender — ud af den store Mængde ansete
Videnskabsmænd, der i denne Periode var k n y tte t til det filosofiske F a
ku ltet. De vil give et stæ rk t In d try k af den Sum af fremragende Viden
skabelighed, der i det n ittende Aarhundrede var repræsenteret ved Køben
havns Un iversitet.
B landt Naturvidenskabernes Dyrkere behøver man kun a t nævne H .
C. Ørsted, hvem ikke blot Un iversitetet skylder saa meget, men som Po
lyteknisk Læ reanstalt sta a r i endnu dybere Gæld til; mange andre ind
lagde sig hver i sit Fag store Fortjenester, saaledes Botanikeren Schouw,
Geologen Forchhammer og Kemikeren Julius Thomsen — for blot a t
nævne nogle. Paa Sprogvidenskabens Omraade møder man tre saa straa-
lende Navne som Rask, Madvig og Vilh. Thomsen; medens det forundtes
de to sidste, de verdensberøm te Repræ sentanter for den klassiske Filologi
og den sammenlignende Sprogvidenskab, deres Liv igennem a t virke ved
H jem landets Universitet, færdedes den første, et ikke mindre vidtspæn
dende Sproggeni, i sit korte Liv paa lange Rejser, og fik saa sent sit Ønske
om et Professorat opfyldt, a t det kun blev en Honnør, der vistes ham fra
Universitetet. Højest bland t Historiens Repræ sentanter sta a r C. F. Allen,
nøgtern i sin Forskning og som H istorieskriver lige langt fra aandløs An
nalisme og fantastisk Kombineren, og hvis »Haandbog i Fædrelandets