KøbenhavnsUniversitet

det mest om fattende af dem alle — mere m and stæ rkt end det teolo

giske. E fter Universitetsfundatsen af 1539 var det normeret med otte

Læsemestre, to »in linguis«, nemlig i Græsk og Hebraisk, seks »in artibus«,

nemlig i M atematik, Fysik, Dialektik, Retorik, Grammatik og Musik;

KIRURGISK AKADEMI

(Kobberstik)

L ek to ratet i Hebraisk var dog til a t begynde med kun et Hørerembede og

var langt ringere doteret end de andre. Dette Program blev im idlertid ikke

nøje overholdt, Fagene blev jævnlig sammenlagt og omfordelt og nye kom

til, men i det store og hele holdt disse Discipliner sig gennem lange Tider

som de raadende inden for F aku ltetet.

A t det af selve Reformationen udgaaede Universitet lagde stæ rk Vægt

paa de Sprog, der udkrævedes til Granskningen af den hellige Skrift, det

var — som alt sagt — kun en naturlig Ting. Navnlig for

Græskens

Vedkom

mende kan allerede det sekstende og syttende Aarhundrede opvise en

Række dygtige Lærere, ogsaa for

Hebraiskens

, her var der blot i Begyndel

sen praktiske Vanskeligheder ved Fremskaffelsen af Typemateriale til

T rykning af de fornødne Læremidler. At

Latinen

ikke nævnes i Fundatsen

bland t linguis, er heller ikke mærkeligt. Latin var for Akademikeren i og

for sig ikke et »Sprog«, der skulde læres, det var selve Universitetets Med