KøbenhavnsUniversitet

kun lidet betydende Sidediscipliner, den sidste doceredes i Reglen af de me

dicinske Professorer. Til Gengæld havde

Astronomien,

der hørte under den

m atem atiske Lærestol en fremskudt Plads, og er — vistnok uden Afbry

delser — lige ned til vor Tid ivrig bleven dy rket ved Københavns Univer

sitet. Det hænger sammen med Tyge Brahes Virksomhed herhjemme i

sidste Fjerdedel af det sekstende Aarhundrede. Han var ikke Professor

ved Universitetet, og vilde ikke være det — vilde ikke en Gang overtage

R ek to ratet, da det efter Niels Hemmingsens Forslag blev ham tilbud t

1577 — men han havde ogsaa paa Hveen en hel astronom isk Læreanstalt

med Observatorier og Laboratorier, hvor han raadede ganske efter eget

Tykke og hvor en Række Disciple gik ham til Haande og opøvedes i Kun

sten baade teoretisk og praktisk. Her havde den astronomiske Videnskab

bedre Betingelser end den kunde opnaa ved Universitetet, og selv om dette

ikke tog nogen direkte Arv efter Tyge Brahe, i Instrum enter f. Eks., saa

kom dog flere af hans Disciple til a t virke ved Højskolen og gjorde de

Kundskaber, der var indvundet paa Hveen, frugtbringende fra dets Ka

tedre. Af dem alle var Christen Sørensen Longomontanus den mest frem

ragende; i fyrretyve Aar beklædte han den m atematiske Lærestol, var

mange Gange Rektor og det var efter hans Anvisning det astronomiske

Observatorium indrettedes paa det nyopførte Rundetaarn — en Foran

staltning , han næppe selv oplevede a t se fuldendt, men som bidrog stæ rk t

til a t holde det astronomiske Studium i Live ved Københavns Universitet.

Hvortil yderligere kom, a t det m atematiske Professorat mod Aarhundre-

dets Slutning i Ole Rømer fik en Indehaver, der allerede paa det T idspunkt,

ved sin Opdagelse af Lysets Hastighed, havde vundet Navnkundighed i

Udlandet som Astronom.

Naturvidenskaberne — hvor begrænset Omfanget end var — havde

dog altsaa allerede i det syttende Aarhundrede en betydende Stilling ved

Københavns Universitet, men med Aandsvidenskaberne stod det ringe til,

de gik endnu i Teologiens Ledebaand og viklede sig kun langsomt ud deraf.

Af Naturvidenskaberne og dens Lærestole drog Teologien iøvrigt ogsaa

N y tte, hvor det blot var muligt.

Etikken

havde Professoren i Matematik

Forpligtelse til a t tage sig af, et Forhold, der dog hørte op, da Astronomien

fra Begyndelsen af det syttende Aarhundrede vand t Raaderum og lagde

Beslag paa hans Kræfter, og da Professoratet i

M etafysik

, den første nye

Lærestol udover de oprindelig normerede, oprettedes i 1619, saa stod dette

i Forbindelse med Bekæmpelsen af Ramismen, der rettede sin K ritik mod

Aristoteles og den skolastiske Dialektik, og som her ved Universitetet

havde en Repræ sentant i den nævnte Anders Krag. Metafysikken, denne

halvt filosofiske, halvt naturvidenskabelige Disciplin, som undersøger hvad