34 / 195
3 0
delelsesmiddel, og S tudenten m a a tte være godt hjemme heri, før han kom
til Universitetet, hvor hele Undervisningen gik paa Latin. Men alligevel
m aa tte han, naar han va r naaet saa v id t, gennemgaa en vidtløftig E fter
skole, hvori Latinundervisningen v ar en Hovedfaktor. Læreren i Gram
m atik , Professor pædagogicus, som han kaldtes, beskæftigede sig udeluk
kende med Latinen, holdt Taleøvelser, opøvede den unge studerende i a t
gøre latinske Vers og skrive latinske Stile, og til disse Formaal benyttedes
fortrinsvis Vergil, P lau tus og Terents. Ogsaa Forelæsningerne i D ialektik
v a r anlagt paa det indledende Universitetsstudium — her m aa tte S tu
denten erhverve sig den fornødne logiske Færdighed til Brug ved D isputa-
tionerne, og endelig afglattedes hans akadem iske H ab itus ved et Kursus
hos Professor E loquentiæ — Læreren i den retoriske K unst — , hvor n a tu r
nødvendigt Cicero først og fremmest m aa tte holde for. Det er fra disse
Lærestole, hvis Indehavere til forskellige Tider havde skiftende Navne,
vore Dages Filosofi-Professorer stamm er ned, men ganske v ist er i den
moderne Filosofikum af disse mange Discipliner kun Logikken bleven
tilbage.
R et beset er altsaa hele det i Fundatsen opstillede sprogligt-filosofiske
Program i Virkeligheden P rogramm et for et indledende U n iversitetsstu
dium , der først og fremmest skulde tjene Teologien. End ikke
Musikken
faldt uden for denne Ramme, th i det, der navnlig tæ nk tes paa, v a r den
kirkelige Musik og Præsternes Færdighed i a t synge for under Salmesangen.
Med R ek to ra te t ved Vor Frue Skole v a r forbundet Stillingen som Lector
musices ved Universitetet,, øg musikteoretiske Forelæsninger holdtes til
ind i K ristian IV ’s T id ; siden hørte de op, og i de senere Universitetsfun
datser om tales ikke denne Disciplin. Først i vo r Tid, i de allerseneste Aar,
er op re tte t et Professorat, ikke netop i Musikteori, men i almindelig Musik
videnskab, en Lærestol, der er udgaaet af et siden 1896 op retho ldt Do
centur i Musikkens H istorie.
De eneste »frie Kunster«, P rogramm et i Fundatsen levner P lads for, er
altsaa
Matematikken
og
Fysikken.
Men de blev da ogsaa ivrig dy rket, mest
paa Grundlag af Evklid og Aristoteles — der holdtes stadig Forelæsninger
over dem, og Lærestolene i disse Fag v a r jævnlig besatte med habile Folk
ogsaa i den ældre Tid. Thomas Fincke, der væsentlig virkede i første H alv
del af det syttend e Aarhundrede, og Rasmus Bartholin i sidste var begge
udmærkede Matematikere, medens Anders Krag, hvis V irkeaar faldt i Tiden
før 1600, v ar en maaske ikke fuld t saa fremragende Fysiker. De m ate
matiske og fysiske »Professioner« hørte dog næppe til de indbringende,
th i de to førstnævnte søgte snarest mulig over i de medicinske, et Øn
ske, den sidste ogsaa nærede, men ikke fik opfyldt.
Kem i
og
Botanik
var