36 / 195
3 2
der ligger til Grund for den fysiske Verden og hvad der ligger bagved og
udover, og i ældre Tid æredes som Videnskabernes Dronning, men nu
er ganske detroniseret, sammenblandedes stæ rk t med Fysikken, paa hvis
frie Udfoldelse den lagde en forsvarlig Hæmsko.
Det varede længe, inden
Historien
, og da navnlig Fædrelandets H istorie,
fik P lads b land t Højskolens Lærefag. Den Virksomhed, de kgl. H istoriografer
udfoldede, laa uden for Universitetet, og det kom ikke til a t betyde noget,
a t Niels Krag i 1589 ekstrao rd inæ rt fik Paalæg om a t læse over H istorien,
th i et P a r Aar efter overtog han Professoratet i Græsk og opgav dermed
det historiske Lærefag, og Jon Venusin, der ogsaa hørte til de kgl. H istorio
grafer, udrettede næppe sto rt ved de antikvariske Forelæsninger, han lej
lighedsvis holdt i Egenskab af Professor Eloquentiæ . Disse første Y tringer
af H istorieundervisning ved det genoprettede Universitet var af en ret til
fældig N atu r, først ved »Novellerne« fik H istorien en fast P lads inden for
det akadem iske Læreprogram , men selvstændig Stilling opnaaede den ikke
— det blev kun paalagt den juridiske Professor tillige a t læse over denne
Disciplin. Selv om der 1635 udnævntes en selvstændig Professor i Historie
og Geografi — den ikke meget betydelige Peder Spormand — holdt Til
knytningen mellem J u ra og H istorie sig langt ned i Tiden. Endnu Thomas
Bartholin ( f 1690) fik Udnævnelse som Professor politices et historiæ pa-
triæ , og skønt hans Hovedinteresse utvivlsom t var de historiske Studier,
fik han næppe u d re tte t sto rt ved Universitetet, da han døde ung og havde
mange Je rn i Ilden. Hans Elev Arne Magnussen havde det paa samme
Maade; han blev 1701 Professor i Filosofi og danske A n tikviteter, 1721 i
Historie og Geografi, men tog sig ikke meget af Undervisningen — Ind
samlingen af historiske Kilder (et Om raade forøvrigt, hvor han indlagde sig
overordentlig Fortjeneste) og det praktiske Arbejde i Konsistorium in ter
esserede ham ulige mere. Og den alsidige Ole Worms Oldgransker-Virk-
somhed va r ikke kommet Universitetet til Gode — han dyrkede her hoved
sagelig Medicinen.
Historiens Stilling som Lærefag ved Universitetet var stadig usikker,
skønt Fundatsen af 1732 ud trykkelig bestem te, a t een af det filosofiske
Faku ltets syv Professorer »med al mulig Flid og Vindskibelighed« skulde
»lære den studerende Ungdom H istoriam og Geographiam«. Selv Holberg
og Gram, begge Historiens udprægede, men v id t forskellige R epræ sentan
te r, formaaede ikke a t skaffe den en Plads i Lyset — eller lagde ikke Vægt
paa det. Holbergs historiske Skribentvirksomhed vendte fortrinsvis ud
mod en større Offentlighed, hvor den fik stor folkeopdragende Betydning,
Grams kritisk skolede Historieforskning laa over de fleste S tudenters
N iveau. Gram var desuden Professor i Græsk, og Holberg, selve Inde