46 / 195
4 2
af alle Sager angaaende Jordegodset og de øvrige Midler laa hos Konsisto
rium , hvis de da ikke skulde indankes for Patronen.
Kvæstorgerningen var et Hverv, det ikke var givet enhver Professor
a t magte. Men een kunde det — Holberg. B landt Universitetets Kvæstorer
er Holberg ikke blot den berøm teste af Navn, men utvivlsom t ogsaa den
betydeligste af Gavn. Ikke alene var han den geniale Skribent, han ejede
et rigt A dm inistrationstalent, der kom Un iversitetet fuldt ud til gode fra
1737, da han overtog Kvæstorembedet og sam tidig blev fri for Forelæs
ningerne. Han kendte alle Finesser ved Bestyrelse af Jordegods, forstod
a t anbringe Midlerne paa den Maade, der gav stø rst U dby tte, og passede
paa, naar K irker, Kollegier og Residenser skulde repareres, a t Haandvæ r-
kerne ikke berigede sig paa Universitetets Bekostning. I den Henseende
havde han et Øje paa hver Finger. Da han 1748 bestem te sig til a t træde
tilbage, vilde man paa ingen Maade af med denne »optimus Quæstor«,
og da han tre Aar efter gjorde Alvor af sin Beslutning og afgav Kvæsturen
til H enrik S tampe, kappedes Professorerne om a t yde ham Anerkendelse
for hans »vindskibelige« Adm inistration af Universitetets Anliggender.
En meget væsentlig Del af Universitetets Indkom ster gik til
Professo
rernes Lønning
, som var ringe nok endda. Det var kun de ordinære Profes
sorer, der oppebar Løn — de blot designerede fik ingen og de ekstraordinæ re
Professorer fik kun Løn, naar den blev tilvejebragt af Midler uden for
Un iversitetet, f. Eks. af den kongelige Kasse. Den hele Lønningsordning
var in d re tte t efter et Delingssystem og v ar noget forskellig til de forskellige
T ider, men nogenlunde ensartet i det meste af det syttende og attende
Aarhundrede. Indtægterne af det jydske Jordegods gik i Universitetets
Fælleskasse, medens det sjællandske var inddelt i lige saa mange Dele
som der var Professorer, saaledes a t der dannedes »Corpora« af Gaarde
og Huse paa samme H artkorn. H v ert F aku ltet fik sine Corpora, der a tte r
enkeltvis tilfald t F aku lte tets Professorer, som saa selv m aatte bestyre God
set ligesom enhver anden Godsejer. Visse af Tienderne gik i Fælleskassen
eller til F aku lteterne, andre kunde »opteres«. N aar en saadan Optionsti
ende blev ledig, gik der en Liste rund t b land t Professorerne, som saa efter
»Senium« (d. v. s. Anciennitet) ud ta lte sig om, hvorvidt de vilde overtage
den eller ikke. Den, der overtog Tienden, m aatte bortfæste den for, hvad
han kunde opnaa, men skulde svare en Afgift — Canon — til Fælleskassen,
hvis det va r en Kongetiende, og hvis det v a r en K irketiende, til Byg
ningskassen, hvoraf Udgifterne til Kirkernes Vedligeholdelse blev afholdt.
Af Fælleskassen, hvori ikke blot gik de nævnte Godsindtægter og Tiender,
men ogsaa flere andre Indtægter, bl. a. U d by tte t af S tudieskatten og Bi
draget fra Øresundstolden, blev først udredet Lønninger til R ektor og