50 / 195
4 6
forøvrigt ogsaa Universitetets Boghandlere — »Bogførere« som det den
Gang hed — fik anv ist Stade.
I Frederik I I ’s og Kristian IV ’s Tid udvidedes Studiegaardens Byg
ninger meget betydeligt. Ved K ommunitetets Stiftelse opførtes omkring
1570 en »Studenterstue« ud mod Nørregade (paa Planen mæ rket D) lidt
Nord for »Collegium vetus«, en B indingsværksbygning i to Stokvæ rk, hvis
nederste E tage helt optoges af Spisesalen, med lange Borde, Bænke og
trebenede Stole. Denne Bygning benyttedes i e t halv t Aarhundrede til
Studenterbespisningen, men Forholdene i d ette
»gamle Kloster«
blev om
sider for trange og Komm unitetet erhvervede da af Un iversitetet »Colle
gium vetus«, som derefter fra ca. 1627 anvendtes til »Coenaculum« eller
Spisesal. Sam tidig var der bleven opført en Forbindelsesbygning (paa
Planen mæ rket G) mellem det gamle og det nye K loster, saaledes a t Kom
m un itetets Bygninger dannede hele den vestre Fløj af S tudiegaarden.
løvrigt havde Komm unitetet allerede 1603 faaet Skøde paa »en Gaard og
tvende Boder, liggendes udi Nørregade næst Norden op til Studiegaarden«
(paa P lanen mæ rket a og b), — d. v. s. hele den nordlige Halvdel af den
nuvæ rende Kommunitetsbygning, men hvilken Anvendelse man gjorde
af disse E jendomme, er foreløbig ikke nø jag tig t oplyst.
N aar Un iversitetet saaledes kunde afhænde sine to største Auditorier,
va r Grunden den, a t det allerede tyve Aar forinden havde faaet en ny stor
Bygning,
»Collegium novum
« (paa Planen mærket F). Den dannede Østfløjen
af Studiegaarden, som derefter udgjorde et trelænget Hele med en iso
leret beliggende Bygning ud mod K irkegaarden. Dette nye Universitetshus
opførtes i Aarene omkring 1600 og indviedes i Sommeren 1601. Det omtales
af Sam tiden som en prægtig Bygning i hollandsk Renæssancestil med mu
rede V induesbuer, Sandstens Karme og teglhængt Tag, og m idt paa
Gaardfagaden et b lytækket T rappetaarn med Spir — mindede altsaa om
andre af K ristian IV ’s Bygningsværker, f. Eks. Ib strup eller Rosenborg.
I øverste Stokvæ rk v ar en stor Sal »Auditorium superius«, hvor der holdtes
teologiske Forelæsninger og hvor Magister-, senere ogsaa Doktorpromo
tioner fand t Sted, i det underste et »Auditorium inferius«, hvor de filoso
fiske Forelæsninger holdtes. Foruden denne betydelige Udvidelse af S tudie
gaardens Bygninger fik Un iversitetet ogsaa sit Areal udvidet. Der byg
gedes sam tidig med Collegium novum en ny Residens paa S tudiegaardens
Grund og hertil fik Un iversitetet kgl. Gavebrev paa et Stykke Jo rd ud
mod Skidenstræde, som skulde anvendes til en Have, hvori der kunde
»ympes og plantes, synderlig Simplicia« af den Professor, der kom til a t
bo i Residensen. A t denne ældste botaniske Have laa paa den P lads, der
nu optages af Zoologisk Museum, det er sikkert nok, men Residensens Be