54 / 195
50
Rector magnificus i Haanden, følge ham inden for Universitetets Mure,
indtil han, om han naar saa v id t, faar Lærdommens Laurbæ rkrans, Doktor
h a tten , try k k e t om sin Pande — tidligere bogstaveligt, nu kun symbolsk.
Og vi vil tillige forsøge a t følge ham udenfor Murene, se lidt paa S tudenten
som S tand og Korporation og paa hans samfundsmæssige Indsats, der blot
tilsyneladende er blevet ringere i vor T id, fordi han ikke mere sta a r uden
for eller over det borgerlige Liv, men m id t i det.
Københavns Universitet var i ældre Tid ikke nogen stæ rk t søgt H ø j
skole. I B etrag tning af Rigets Udstrækning den Gang, da de skaanske
Provinser, Norge og Hertugdømm erne endnu hørte under det danske
Monarki, v a r
Tallet paa Studenter
ikke sto rt. A t det efter Reformationen
h ar væ ret adskilligt større end i den katolske Tid, det er dog sikkert nok,
og Kommunitetets Oprettelse i Frederik I I ’s Tid ty d e r paa, a t det har
væ ret i jævn Frem adskriden. Dog kunde Københavns Universitet ikke staa
Maal med fremmede Universiteter, alene af den Grund, a t Landets egen
Ungdom endnu i sto r Udstrækning drog udenlands for a t lære. »Her er
ikke saa mange S tuden ter som ved de fleste gode tyske Universiteter«,
siger en ty sk Rejsende, som besøgte Danm arks Hovedstad i Aaret 1600,
og han tilføjer som en Forklaring, a t formuende Folk herhjemme gerne
sendte deres Sønner til Rostock eller et andet udenlandsk Universitet. I
»Novellerne« 1621 siges udtrykkelig, a t Tallet paa Akadem ikere er saa
ringe, a t man ikke kan tilbageskikke alle de daarligt oplærte S tudenter,
som Skolerne sender til Un iversitetet, og som ti t er »saa grove, a t de ikke
prima fundam enta Grammatices vel og fuldkommeligen have fa tte t, meget
m indre, a t de skulle have gjort nogen temmelig Profectum udi deres la
tinske Sprog.« Under T rediveaarskrigen steg Antallet af S tuden ter stæ rk t
og K omm unitetet m a a tte udvides, men efter Svenskekrigen faldt det a tte r,
og ligeledes i det attend e og nittende Aarhundrede va r Tilgangen til Uni
v ersitetet un derkastet re t stæ rke Forskydninger, der vel nok i nogen, men
næppe i overvejende Grad skyldtes politiske og økonomiske Forhold. I
1645 (der dog synes a t have væ ret et særlig rigt S tudenteraar) imm atriku
leredes 177 danske og norske S tuderende sam t 16 fra fremmede Univer
siteter. I 1675 va r det samlede Tal nede paa ca. 150, men i Aaret 1700
a tte r oppe paa over 200, og i 1735, nogle Aar efter den nye Universitets
fundats Udstedelse, endda paa ca. 220. Der var saa a tte r Tilbagegang:
i 1770 ca. 170, i 1780 kun ca. 130, — derefter a tte r en forbigaaende S tig
ning. I det sidste T iaar af A arhund redet v ar det aarlige Gennemsnit af nye
S tuden ter lidt over 200, hvoraf godt 15 % var Nordmænd, men efter disse
Opgangsaar, skab te af Uafhængighedskrigens H ø jkon junk tu r og Kina-
farernes hjembragte gyldne Høst, og opstem te af Revolutionens Oplys