58 / 195
54
a t forudsæ tte, a t der ogsaa var kvindelige S tudenter), havde
Kvinderne
ingen Steds Adgang til Middelalderens og Renæssancetidens akadem iske
Højskoler, og der gik næsten fire Aarhundreder efter Københavns Univer
sitets Indstiftelse, inden de fik det her. I 1874, paa et T id spunkt, da Ideerne
om Kvindens Retsstilling og sociale K rav overalt va r sat paa Dagsordenen,
og flere europæiske Universiteter allerede havde aabn et Døren for s tu
derende Kvinder, som især søgte til de medicinske F aku lteter, ansøgte
den senere kvindelige Læge Nielsine Nielsen Kultusm inisteriet om Op-
naaelse af samme R et ved Københavns Universitet. Denne Henvendelse
der tilsigtede en radikal Ændring i det fundatsmæssige Grundlag og lange
Tiders hævdvunden P raksis, gav Anledning til vidtgaaende Drøftelser.
D et juridiske F aku lte t hævdede, a t Kvinderne vel ikke havde noget re t
ligt K rav paa »at stedes til Immatrikulation« og a t Universitetsvirksom
heden kun v a r beregnet paa mandlige Studerende, en Forudsæ tning, som
a tte r stod i »nøje Forbindelse med den traditionelle Opfattelse af Forskellen
mellem Mand- og Kvindekønnets sociale Stilling og Livsopgave i det hele
t a get« — men F aku lte te t kunde ellers meget godt tænke sig indført en saa-
dan ny Foranstaltn ing som »en videre Udvikling af Universitetets alm inde
lige fundatsmæssige Form aal: a t fremme og udbrede Videnskabens Dyr
kelse saaledes som T idsaanden m aa tte udkræve det.« Det var et meget for
domsfrit Syn paa denne ivrigt omdiskuterede Sag, om hvis Tilraadelighed
der fra forskellige Sider gjorde sig stærke Tvivl gældende. Det lægeviden
skabelige F aku lte t nærede nogen F ry g t for Studiefællesskabet mellem de
mandlige og kvindelige S tuderende netop under det medicinske F aku ltet,
men stillede sig iøvrigt velvilligt — kun een af de medicinske Professorer
stod afgjort uforstaaende over for det nye K rav og ta lte om »Emancipation«
og fordærvelig »Tidsaand«, som det var F aku ltetets P ligt a t bekæmpe.
Denne ensomme Røst, hvor k raftig t den end gav sig til Kende, kunde dog
ikke standse Sagen — efter a t den var behandlet i Konsistorium , beslut
tedes det paa et Møde i Lærerforsamlingen den 5. Oktbr. 1874 med stor
M ajoritet »ikke a t fraraade Andragendets Bevilling«; dermed va r Isen
b ru d t og ved kgl. Anordning af 25. Jun i 1875 fik Kvinderne R et til a t er
hverve akadem isk Borgerskab og Adgang til alle Embedseksam iner og
Grader, kun ikke i det teologiske F aku lte t — en Indskrænkning, der dog
allerede er bo rtfaldet i 1905.
Til a t begynde med blev der kun gjort ringe Brug af den saaledes er
hvervede Ret. Inden Halvfjerdsernes Udgang indskreves kun to kvinde
lige Studerende ved Un iversitetet — den nævnte Nielsine Nielsen og hen
des Studiefælle Johanne Gleerup, som immatrikuleredes 1877 og saaledes
blev de første Pionerer for de kvindelige Akademikere herhjemme. Endnu