Previous Page  274 / 323 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 274 / 323 Next Page
Page Background

HJULDAMPSKIBENE

257

For det første kræ vede den ringe Armering, som kunde anbringes i dem,

ikke saa sto re Vægte til Kanonplacementernes Forstærkning, at det i følelig

Grad influerede p aa den Vægt, der indenfor samme Deplacement kunde gives

til M askineriet og derigennem til Farten.

Fo r d et andet afveg de Opgaver, Hjulskibet skulde løse i Fredstid, ikke

meget fra Krigstjenestens.

Bugsering

var den samme i begge Tilfælde, og

Postfarten

, hvor d e t væsentligt gjaldt om Personelbefordring, var ikke væsens­

forskelligt fra Anvendelsen i Marinen.

S aasn a rt Skruen indførtes som Drivmiddel, og hele Bredsiden igen kunde

armeres, blev Forholdene de samme som for Sejlskibene, hvorom der foran i

Bogen er gjort Rede,

Det vil af d et foregaaende fremgaa, at i den danske Marine var ved An­

skaffelsen af Hjul-Dampkrigsskibe væsentlig tænkt p aa deres Anvendelse til

Bugsering, fø rst og fremmest af Rokanonfartøjerne, derefter af de store Sejl­

krigsskibe, A t bygge Hjulskibe som egentlige Krigsskibe blev ikke udført; Tanken

kom lige frem ved Anskaffelsen af

Hekla

; men Fremkomsten af Skruen afbrød

al videre Udvikling af Hjul-Krigsskibene,

Hvad Enhedsprincippet angaar, brød det fuldstændig sammen overfor det

nye Krigsmiddel til Søs; d e r var ikke to Skibe, der var ens, en mærkelig Mod­

sætning til den Fasthed , hvormed Princippet blev gennemført i de sidste 50 Aar

af Sejlkrigsskibs-Perioden. G runden hertil maa søges i de forskellige Opgaver,

der blev stillet til Hjuldampskibet og den rivende Udvikling, Maskineriet under­

gik; men lidt m indre U ensartethed vilde vistnok baade have væ ret godt og

økonomisk.

Det kan væ re af Interesse at slutte denne Del af Behandlingen af den

danske Marines Hjulskibe med en Udtalelse om dette Emne af en af Dati­

dens frem trædende Søofficerer, den senere Admiral C,

VAN DOCKUM

(T. f. S,

1852, S. 13):

„I A a re t 1819 blev Dampskibet

Caledonia

anskaffet i England, De An­

skuelser, som dengang gjorde sig gældende angaaende Dampens Anvendelse

paa Søen, ere endnu i frisk Minde. Man beundrede den Hurtighed og den

Punktlighed, som det viste sig, at man ad denne Vei blev i Stand til at op-

naa; man fo rund rede sig over, at en Opdagelse, der alt siden 1807 var bragt

til praktisk Udførelse i Amerika, ikke var kommen til Anvendelse under den

da nyligen afsluttede Kamp omVerdensherredømmet; men til samme Tid saa

man hen til det nye Fremdrivningsmiddel med en uvilkaarlig Mistillid, Man

betragtede Dampskibets Frem tid som bunden til Flodfart, eller til indknebne

Farvande; den sto re F leerhed af Datidens Sømænd vare enige om, at Damp-

33