![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0273.jpg)
HJULDAMPSKIBENE
257
For det første kræ vede den ringe Armering, som kunde anbringes i dem,
ikke saa sto re Vægte til Kanonplacementernes Forstærkning, at det i følelig
Grad influerede p aa den Vægt, der indenfor samme Deplacement kunde gives
til M askineriet og derigennem til Farten.
Fo r d et andet afveg de Opgaver, Hjulskibet skulde løse i Fredstid, ikke
meget fra Krigstjenestens.
Bugsering
var den samme i begge Tilfælde, og
Postfarten
, hvor d e t væsentligt gjaldt om Personelbefordring, var ikke væsens
forskelligt fra Anvendelsen i Marinen.
S aasn a rt Skruen indførtes som Drivmiddel, og hele Bredsiden igen kunde
armeres, blev Forholdene de samme som for Sejlskibene, hvorom der foran i
Bogen er gjort Rede,
Det vil af d et foregaaende fremgaa, at i den danske Marine var ved An
skaffelsen af Hjul-Dampkrigsskibe væsentlig tænkt p aa deres Anvendelse til
Bugsering, fø rst og fremmest af Rokanonfartøjerne, derefter af de store Sejl
krigsskibe, A t bygge Hjulskibe som egentlige Krigsskibe blev ikke udført; Tanken
kom lige frem ved Anskaffelsen af
Hekla
; men Fremkomsten af Skruen afbrød
al videre Udvikling af Hjul-Krigsskibene,
Hvad Enhedsprincippet angaar, brød det fuldstændig sammen overfor det
nye Krigsmiddel til Søs; d e r var ikke to Skibe, der var ens, en mærkelig Mod
sætning til den Fasthed , hvormed Princippet blev gennemført i de sidste 50 Aar
af Sejlkrigsskibs-Perioden. G runden hertil maa søges i de forskellige Opgaver,
der blev stillet til Hjuldampskibet og den rivende Udvikling, Maskineriet under
gik; men lidt m indre U ensartethed vilde vistnok baade have væ ret godt og
økonomisk.
Det kan væ re af Interesse at slutte denne Del af Behandlingen af den
danske Marines Hjulskibe med en Udtalelse om dette Emne af en af Dati
dens frem trædende Søofficerer, den senere Admiral C,
VAN DOCKUM
(T. f. S,
1852, S. 13):
„I A a re t 1819 blev Dampskibet
Caledonia
anskaffet i England, De An
skuelser, som dengang gjorde sig gældende angaaende Dampens Anvendelse
paa Søen, ere endnu i frisk Minde. Man beundrede den Hurtighed og den
Punktlighed, som det viste sig, at man ad denne Vei blev i Stand til at op-
naa; man fo rund rede sig over, at en Opdagelse, der alt siden 1807 var bragt
til praktisk Udførelse i Amerika, ikke var kommen til Anvendelse under den
da nyligen afsluttede Kamp omVerdensherredømmet; men til samme Tid saa
man hen til det nye Fremdrivningsmiddel med en uvilkaarlig Mistillid, Man
betragtede Dampskibets Frem tid som bunden til Flodfart, eller til indknebne
Farvande; den sto re F leerhed af Datidens Sømænd vare enige om, at Damp-
33