275 / 323
258
SKIBSMATERIELLET 1814—48
skibet maatte anses uskikket til F a rt p aa det aabne Hav. Hjulkasserne, hed
det, m aatte bortskylles, Hjulene m aatte lide, medens Mangelen p aa Støtte
imod Søen i h aa rd t Vejr endog kunde antages at ville udsæ tte Skibet
for Fare.
30 A ar efter se vi Dampskibet at krydse alle Have, Saagodtsom uden
nogen Forand ring i den fremdrivende Krafts Anvendelse, alene ved Forøgelse
af Skibenes Dimensioner og nogle D etail-Forbedringer, som fortsat Brug
maatte paavise, se vi de to Verdensdele forenede ved en stedse tiltagende
Dampskibsfart; vi se Europa og Indien bragte i Forbindelse med en Hurtig
hed og en Regelmæssighed, som ved A a rhund rede ts Begyndelse vilde være
bleven antaget for Hjernespind, ja, snart ville Dampskibs-Linier forene selv
Klodens fjerneste Egne, og bringe Civilisationens Spirer til Punkter, hvor man
uden dette Middel, endnu i M enneskealdere vilde have b e trag te t en Hval
fangers eller et enkelt Handelsskibs Næ rvæ relse, som en ualmindelig Be
givenhed.
Orlogsfarten var im idlertid ikke, og kunde ei heller blive væsentligen be
rø rt af denne Dampens mere og m ere udvidede Anvendelse; nogen gennem
gribende Modifikation eller Omstyrtning af det bestaaende Søkrigs-System var,
efter Forholdenes Beskaffenhed, ikke tænkelig. Vel opstod der Damp-Corvetter,
D amp-Fregatter, men disse Benævnelser vare kun Navne, sn arere svarende
til S tørrelse af Dimensioner, end til militair Kraft. Hjulene og Maskinernes
Placering frembød Hindringer, som for Seiladsen p aa Havet vel viste sig at
kunne overvindes, men som, for Tilveiebringelsen af nogen virkelig, kraftig
Damp-Orlogsmand, ikke lode sig bortfjerne. Hjulene hindrede Bredsidens Be
væbning, M askinerne maatte, hvormeget man end søgte at besky tte dem, dog
stedse, indtil en vis Grad, forblive udsatte for F jendens Skud, Hovedbetin
gelserne for militair S tyrke manglede, og Dampskibet maatte, under denne
Form, forblive stillet i en undero rdnet Rolle som T ransportskib, eller som
Auxiliair for Seilflaaden, uden nogensinde at kunne op træ de selvstændigt som
F laadens Hovedstyrke,
Anstrængelserne, der gjordes for at naae frem mod d ette Maal, vare ikke
desm indre uhyre. Fo ruden betydelige Summer af det aarlige Budget, voterede
Frankrig, mod Slutningen af
LOUIS P
hilippes
Regiering,
93
Millioner Francs
til Forøgelse af sin Dampstyrke. Dampflaaden voksede til flere end 100 Damp
skibe, med en Kraft af henved
30,000
H este; Englands Anstrængelser vare
endnu stø rre ; men Vanskelighederne ved selve System et lode sig ikke bort
rydde : de stode som en Bom, ud over hvilken Udviklingen ikke kunde bane
sig Vei.