279 / 323
262
SKIBSMATERIELLET 1814—48
ning, der havde ligget til Grund for Hjuldampskibenes oprindelige Armering,
at disse helst maatte angribe med Bredsiden, og det samlede Resultat blev
derfor, at den forreste 60
U
Bombekanon i
Hekla
og
Holger Danske
ombyt
tedes med henholdsvis 2 Stkr. 24
U og
30
Kanoner, og desuden blev der
anbragt en ekstra Kanonport i Skibssiden, saaledes at man kunde flytte en
Kanon over i den fra den ikke engagerede Side, og de 4 i? Haubitser, som
de oprindeligt var armeret med, afskaffedes. Det er denne Armering, som er
opført i Flaadelisten.
Saasnart Skrueskibene var indført i Marinen, ophørte Hjulskibene at
betragtes som Krigsskibe og anvendtes derefter udelukkende som Transport
skibe, hvis Bevæbning var af underordnet Betydning; under 16. Juni 1868 be
stemte Marineministeriet at ville tage Bestemmelse med Hensyn til deres
Armering, naar deres Udrustning viste sig nødvendig.
For Affutagernes Vedkommende maatte der i Hjuldampskibene an
vendes Slædeaffutage, da den mindre Tømmerførlighed, som Dampskibene
havde, ikke tillod at anvende den almindelige Skibsrapert.
Fartøjerne. Hjuldampskibene maatte bringe en ny Løsning af Spørgs-
maalet om Fartøjernes Anbringelse.
I Sejlskibene havde de staaet midtskibs i Kulen; Anbringelsen udenbords
anvendtes kun i meget ringe Udstrækning. Men i Hjuldampskibet var Pladsen
midtskibs optaget af Maskineriet, og man havde derfor ingen anden Udvej
end at anbringe dem udenbords i Davider; men da man ikke kunde have
store Fartøjer som Travailler og Barkasser hængende i Davider, og derfor
maatte have saa mange flere mindre Fartøjer, kneb det med Plads til dem,
og med Datidens korte Kanoner blev de let beskadiget under Skydning.
En engelsk Kaptajn Smith fandt da paa at anbringe et stort Fartøj
ovenpaa hver af Hjulkasserne, hvor de laa med Bunden i Vejret og saaledes
dannede en Del af Hjulkassens Overdel; til at begynde med gik Hjulene op
i Fartøjerne, saa at disse maatte have Tofterne ude, naar de laa paa Plads;
senere blev det forandret, saa at Tofterne kunde blive i Fartøjet, hvad der
lettede Ind- og Udsætningen.
Det var allerede paa Tale at give
Hekla
saadanne Fartøjer ved Anskaffel
sen, men det blev ikke til noget; i Aaret 1850 var Spørgsmaalet paa Bane igen
efter Indstilling fra Skibschefen;men det vilde foraarsage en saa gennemgribende
Reparation af Hjulkasserne, at man ikke fandt Øjeblikket opportunt til det.
Derimod havde
Gejser
og
Holger Danske
Hjulkassefartøjer fra Begyndelsen;
men i disse Skibe, der som alle
ScHIFTERS
Skibe var noget ranke, var man
ikke tilfreds med dem.