416 / 660
MICHAEL WIEHE.
4 0 3
ofte bebreidede jeg liam, naar lian spillede med Andre end mig,
hans Kulde overfor Stykkets Elskerinde, en Kulde, som under
tiden formelig kunde være latterlig. Han tog da mildt og venligt
imod min Dadel og svarede blot: „Jeg kan ikke med hende.“
Denne Forskjel i Spillet med mig og med Andre var saa stor,
at den ingenlunde undgik Tilskuernes Opmærksomhed, og det
blev en almindelig Tale, at han var En, naar han spillede med
mig, og en Anden, naar han spillede med Andre.“ Michael
Wiehe og F ru Heiberg som Elsker og Elskerinde, særligt i
det romantiske Skuespil, men ogsaa i den borgerlige
Komedie, blev alt mere og mere en fast Konstellation i Reper
toiret, og der udgik fra dette Stjern ebilled en Glans, som aldrig
fordunkles for den, der har skuet den. Træffende og sandt har
den Efterlevende af disse To skildret sin Medspillendes Kunst
i dens væsenligste Træk: „Det Ædle, det Kydske, det Rene i
hans Kjærlighedsudbrud i Elskerrollerne i Forening med den
vidunderlige Dybde og Inderlighed i Stemmens Bøininger var
især det, der henrev saavel Unge som Gamle. Hos ham var der
intet Kornediantagtigt; Alt sandt og besjælet af ædel Naturlig
hed, der frembragte den høieste Grad af Illusion.“ I Udvik
lingen af denne fuldkomne Kunst havde Fru Heiberg havt Lod
og Del, men hun tilstaaer, at idet hun gav, modtog hun ogsaa
Meget, som hun skyldte Wiehe Tak for. „Saaledes var vor
Stilling til hinanden,“ tilføier hun; „hvad Under da, at der af
dette Sammenspil frembragtes Noget, som var lykkeligt for ham,
lykkeligt for mig, lykkeligt for Digteren, lykkeligt for Theatret
og for Publikum. Vi kjæmpede om at overgaa hinanden, og
Ingen af os misundte den Seirende Kampens Løn.“
I et Par Skuespil af Hertz naaede denne kunstneriske
Væddekamp sin høieste Triumf. I April Maaned 1845 spilledes
første Gang „Kong Renés D atter“. Fru Heiberg var Jolanthe,
Wiehe Tristan — Virkningen paa Publikum saa betagende, at
den kun kan lignes ved en Fortryllelse, saa modstandsløst lod
det sig beherske af Værkets Poesi og dens Tolkning. „Aldrig,
det troer ]eg vist at kunne sige, vil denne Rolle herefter nogen
sinde blive udført som at M. W iehe,“ saaledes lyder Fru Hei-
bergs Dom om hans Spil. „Alle Betingelser vare her tilstede.
Den unge, slanke, ædle, ridderlige Skikkelse, den stille, af
26*