Previous Page  184 / 271 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 184 / 271 Next Page
Page Background

185

øges eller mindskes efter Ønske ved Hjælp af Stilleskruerne, der

ses paa Billedet Fig. 1.

Til at maale Omdrejningstallene af de to Aksler med fornøden

Nøjagtighed blev det nødvendigt at anvende »Hasler« Omdrej­

ningstællere, der viste sig særdeles velegnede til Formaalet.

Medens Strømmen ved henholdsvis V4, 1/2 og 3/4 Belastning toges

fra et Batteri, og Spændingen derfor kunde holdes næsten fuld­

stændig konstant, maatte Strømmen ved 1/1 Last produceres di­

rekte fra en Dynamo, og Spændingen kunde derfor ikke holdes

fuldt saa konstant, hvilket atter har foraarsaget en lidt mindre

Sikkerhed i Aflæsningerne.

Der blev g jo rt Forsøg med en Læder-, en Gummi- og en Balata-

rem, med Dimensioner paa henholdsvis 148 X 4,6 mm, 148 X 6,5 mm

og 152 X 7 mm. Afstanden mellem Skiverne var ca. 41/2 Meter, og

den drevne Bemskives Diameter var 620 mm, medens der som

drivende Skiver anvendtes Skiver af henholdsvis 255, 305 og

361 mm Diameter. Den mellemste af de tre Skiver svarede til den

efter Bemtabellerne fundne Størrelse. Hver Bem prøvedes paa

hver af de tre Skiver og ved 4 forskellige Belastninger, nemlig ved

henholdsvis ca. 7, 14, 21 og 27 HK, og hver enkelt Prøve blev gen­

taget 5 Gange, og Middeltallet blev taget af disse.

Den for Balataremmen mest passende Remspænding fandtes

ved nogle orienterende Forsøg at være ca. 115, 125 og 135 kg paa

henholdsvis den største, den mellemste og den mindste Skive. Ved

de to andre Remme anvendtes for Sammenligningens Skyld den

samme Spænding, men det er meget sandsynligt, at man særlig

ved Læderremmen kunde have nøjedes med en noget mindre

Spænding. Første Prøve blev altid foretaget med fuld Last og der­

efter fulgte 3/4, 1/2 og 1/4 Last.

Da Remspændingen mindskedes noget under Kørselen, blev

de svageste Belastninger saaledes kørt med den mindst spændte

Rem og omvendt. Remhastigheden kunde af praktiske Grunde

ikke gøres fuldstændig ens, men laa mellem 16 og 18 m/Sek. Imid­

lertid er Remtabet, som det senere skal ses, meget nær propor­

tionalt med Remhastigheden indenfor de snævre Grænser, hvorom

der her er Tale, og Tabet blev derfor omregnet til Tab ved gan­

ske ens Hastighed, nemlig 550 Omdrejninger pr. Min. af den

drevne Skive.

Hensigten med disse Prøver var altsaa ikke alene at bestemme

Arbejdstabet i et ganske konkret Tilfælde, men meget mere at

søge at faa et Overblik over, hvorledes Arbejdstabet varierer med

Remmens Art, Skivens Størrelse og Belastningsgraden.

Endvidere ønskedes Hastighedstabet (»Remslippet«) undersøgt,